Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Modtryk, 2018
Endelig er der sol og varme. Endelig er det tid til at pakke vinterstøvler og ungernes flyverdragter væk, langt væk, og endelig er det tid til at læse udenfor i sol, græs, varme og sangen fra naboens plæneklipper.
Og årets første heldige solbog var Minette Walters historiske roman De sidste timer.
Nu passer en af fortidens største humanitære katastrofer måske dårligt sammen med fuglesang og solglæde, men så alligevel er der jo noget basalt eksistentielt i begge dele.
Minette Walters debut som skribent af historisk fiktion er sådan set gået ganske godt. Helt til perfektion spreder hun persongalleriet ud, sår frøene til konflikterne, lader de onde vise deres tendenser og lader de gode bejle til læserens hjerte. Og hun gør det godt.
Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer, når du lige skal have bare et kapitel mere. Det er fortællingen om Den Sorte Døds hærgen i England, om befolkningens panik, sultende menneskers desperate handlinger og den stålsatte tillid til kirken versus den sunde fornuft, men også noget mere, et par lag ekstra af noget mere rebelsk og lidt mere krydderi på karaktererne.
Uden at afsløre noget om plottet er det sådan, at et par af karaktererne ikke opfører sig helt som forventet, men faktisk uventet fantastisk lader deres karakter folde sig ekstra bredt ud, uden at det virker falsk. Det må jeg tilskrive forfatterens evner.
Romanen skal læses og kan læses bredt af alle, der elsker en god historie, fortællinger fra historisk tid og lidt spænding.
Til slut vil jeg blot kommentere, at jeg fandt slutningen meget brat, så brat, at jeg måtte bladre en side tilbage og læse den igen, da jeg syntes, jeg manglede afrunding på mange ting. Det lugter kraftigt af en to’er.
God læsning til soltimer købes her.
