Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771515749
Sprog: Dansk
Sider: 176
Udgivelsesdato: 10-09-2019
Format: Hæftet
Shrek: No. Layers. Onions have layers. Ogres have layers. Onions
Trolde og løg har lag, og det har nogle bøger også. Carsten Müller Nielsen fortæller i de døde fylder dagene med en smag af mønter en historie om en mand, som blev sendt ud som soldat til katastrofen ved Tjernobyl. Men det er ikke kun Tjernobyls rædsler, der fylder; det er også døden, organisk og lugtende, de efterladte, det efterladte, livet, der ikke kan leves og savnet af det.
Gennem en nat fortæller han sin historie til en kvinde, som kræver betaling pr. halve time. Han får også noget af hendes historie, som han suger til sig som et sidste glimt af liv, inden alt slutter. Han mindes Galjka, killingen, som han fik af sin mormor, og i glimt følger vi de efterladte katte i det næsten sammenstyrtede hus. Det er her døden sætter ind med sit alt for grumme udtryk.
Müller Nielsens sprog er vanvittigt poetisk, udtryksfuldt og gribende. Vi følger hans rejse til Estland og hans rejse gennem sine oplevelser, og for hvert lag, der skrælles af, kommer vi dybere ind i eksistensen, som er så afskallet og råddent som tapetet i mormors stuer, der nu hænger i strimler ned af væggene, mens de få overlevende katte trykker sig længere ind i skjul i køkkenskabet. Der er intet håb, intet mere at give af, og det river i hjertestrengene, mens historien foldes ud.
Bjørnen falder død om, magtens tinder smuldrer under giftregnen, virkeligheden slår barskt om sig med armene, og livet starter forfra i skovbunden, hvor alting forgår og bliver omsat. Det er litteratur, der vil noget og som fortjener at blive læst med alle sanser.
“De første brandfolk, siger han, de havde slet ikke nogen beskyttelse, overhovedet. Så de døde i løbet af nogle dage. Men inden de døde, fortalte de, at de havde kunnet mærke det. Det havde prikket i huden. Hele tiden prikket i huden. Sådan her ( han trommer let med fingrene på hendes håndryg). Ligesom støvregn. Og der havde været en metallisk smag. Det var luften, der smagte sådan. Bittersødt og lidt rustent, tror jeg, det må have været sådan, det var, altså, lidt ligesom at have gamle mønter i munden.
Ja, siger hun.
En rubel med portræt af Lenin, siger han og drikker.
Ja, siger hun og drikker.
Eller en gammel konge, siger han. Mønter med profilportræt af kongen på tungen.”
