Tag: Colson Whitehead

Colson Whitehead: Harlem Shuffle

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788740071061
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Harlem Shuffle
Sider: 416
Udgivelsesdato: 15-02-2022
Format: Indbundet

Oversætter: Inger Kristensen

Harlem Shuffle har fået overraskende dårlige læseranmeldelser (dog ikke i de danske medier.) Det undrede mig noget, men så gik det op for mig, hvad der er grunden til det. Sammenligner man Harlem Shuffle med Den underjordiske jernbane og Drengene fra Nickel, så er det tydeligt at se, hvad der mangler.

Whitehead skriver stadig om racisme og minoriteter, om fattigdom, hårde skæbner, svære valg og tab, men den hyggelige, lidt småkriminelle møbelhandler fra 125th street er meget langt fra den voldsomme verden i både Den underjordiske jernbane og Drengene fra Nickel. (Whitehead har skrevet otte romaner, men jeg har kun læst disse tre.) Og det lægger op til en temmelig spændende debat om, hvorvidt emnet er mere eller mindre “alvorligt” uden den fysiske vold og tvang?

Men den skal ikke tages lige her. Her handler det om Harlem Shuffle, om et kvarter i en by i 1960’erne, om duften, smagen, lyden af en by, man elsker, en tid, der lægger op til dans, om familie, venner, fortid, frygt, vovemod, handlekraft, om at blive far, vokse fra, lægge til, drømme, føle sig uelsket, holde ud, være til, høre til og meget, meget mere.

Whitehead skriver lige så forrygende som i de to foregående, men i modsætning til dem, er Harlem Shuffle fyldt med varme og nærvær (til trods for vold og kriminalitet.) Carney er en rolig mand, der lever sit liv, som det nu engang går, og hele romanen vokser langt ud over dens tendens til at være spændingsroman og familiekrønike, for den er bare meget mere. Den er et udsnit af tiden, en essens og en kærlighedserklæring til et liv med mange facetter og krummelurer.

Bydelen Harlem er symbolet på adskillelsen mellem sort og hvid, mellem rig og fattig. Harlem er det, hovedpersonen Carney elsker, men også hans åg. Carney drømmer om så meget mere og bevæger sig langsomt, men støt, hen mod den rigtige lejlighed, den rigtige udsigt, et liv blandt dem, der sidder godt i det. Harlem Shuffle portrætterer kampen for borgerrettigheder, og hvordan racisme ikke blot er hvid mod sort, men også lysere sort mod mørkere sort. Kampen er uendelig.

Colson Whitehead er en eminent forfatter, der jonglerer legende let med sproget og skaber dybe billeder med smæk på sanser og følelser. Historien er både spændende, dyb og medrivende, og den er samtidig en hudflettende betragtning over en verden, hvor racisme og klasseskel er åbenlyse og afgrundsdybe.

Harlem Shuffle er desuden titlen på en R&B-sang fra 1963.

Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Politikens Forlag
Oversætter: Inger Kristensen
Udgave: 1
ISBN: 9788740053982
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The nickel boys
Sider: 272
Udgivelsesdato: 09-01-2020
Format: Indbundet

Colson Whitehead tog USA, og sidenhen verden, med storm med romanen Den underjordiske jernbane, som omhandlede slaveriets tid og ikke mindst kampen for frihed.

I Drengene fra Nickel springer han frem til 1960’erne, men det handler stadig om ulighed og kamp for frihed. Hovedpersonen er Elwood Curtis, en ung, intelligent dreng, som trodser sine omstændigheder og sin hudfarve og kæmper for at få en uddannelse. Netop som det tegner lyst og lovende for ham, sker der den ene lille ting, som ikke må ske, og alt er tabt.

Fra en hverdag med tanker om borgerrettighedsbevægelsen og Martin Luther King må Elwood nu prøve at overleve på Nickel Academy, som er en opdragelsesanstalt for drenge. Udadtil er alt vel på Nickel, men bag facaden er stedet et helvede af afstraffelse, ydmygelse, udnyttelse og endda død. Først mange år senere, da en gruppe arkæologistuderende finder umærkede grave på grunden, kommer sandheden om Nickel frem i lyset.

Whitehead skriver i en nærværende, sansemættet stil, og hans fremstilling af karaktererne er ekstremt levende. Billedsproget er ufattelig godt, og det er umuligt ikke at leve sig helt ind i fortællingen og ikke mindst miste fatningen over de grusomheder, der overgår drengene. Naiviteten og troen på idealer er i nærkamp med kynisme og korruption, når Whitehead kridter banen op igen. Det er ikke kun et spørgsmål om race; det er også det endegyldige spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd.

“At straffen ville ramme enhver, der stræbte højere, end den plads man havde fået tildelt i livet, var et centralt princip i Harriets fortolkning af denne verden. På hospitalet havde Elwood overvejet, om den brutalitet, han var blevet afstraffet med, kunne have noget at gøre med, at han havde bedt om at modtage undervisning svarende til hans niveau: Få den højrøvede nigger ned med nakken. Nu arbejdede han ud fra en ny teori: Der lå intet højere system bag Nickels brutalitet, den udsprang slet og ret af en forskelsløs foragt, en foragt, der ikke havde noget med det enkelte menneske at gøre. Han kom i tanker om noget fra fysiktimerne i femte klasse: En elendighedens evighedsmaskine, en maskine, der holdt sig selv i gang uden menneskelig indblanding. Og også Arkimedes, en af de første artikler fra leksikontiden. Vold er den eneste løftestang, der er stor nok til at bevæge verden.”