Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Brændpunkt, 2018
En af de hedeste debatter på verdensplan i øjeblikket er debatten om flygtninge: hvem har ansvaret, hvem skal gøre hvad og ikke mindst hvem, der skal betale. Holdningerne er mange, fløjene skarpe og politikken så slibrig glat som en ål af den grimme, skarptandede slags.
Midt i dette kaos har Birgitte Vestergaard Andersen skrevet en fortælling, der kommer helt derind, hvor det betyder noget rent menneskeligt. Nemlig i tankerne, følelserne og minderne hos en ung pige, som sammen med sin familie er flygtet fra Syrien og nu skal klare sig i et nyt land med et nyt sprog, nye mennesker, nye skikke og normer og ikke mindst med en umenneskelig byrde af forfærdelige minder.
Fortællingen er stilmæssigt skrevet til unge mennesker i et let sprog præget af tidstypiske teenagetanker og -følelser. Jeg kan forestille mig, at den vil tale til mange unge mennesker med sit vedkommende og sigende indhold, men den er lidt tung at komme igennem som voksen på grund af sproget.
Det kunne med fordel være en bog, der kom på læselisten i udskolingen, så klassen kunne få en sund debat om kammeratskab og empati.
Læs den før din side sidemakker! Køb den her.