Batzer & Co., 2018
Lyttelæst via Politiken Books – indlæst af Thomas Gulstad
Der er noget med de der vindere af Nordisk Råds Litteraturpris. De kan altså noget, de har en tone og en rytme, som oftest falder i min smag. Sådan er det også gået med Ólafsdóttir, som vandt i år med romanen Ar.
Ar er en dybt menneskelig roman, da den formår at oppebære de mange stemninger som et menneske kan rumme på samme tid: sorg og nysgerrighed, håbløshed og humor, forfærdelse og kynisme. Hovedpersonen, som egentligt har opgivet livet og tager ud for at gøre en ende på det, ender med at finde en helt ny vinkel på tingene og en måde, hvorpå han kan komme videre.
Ólafsdóttir skriver en historie og et menneske frem, som er så nemt at relatere til, og samtidigt beskriver hun, hvordan mennesket, samfundet, historien og verdenen fungerer på samme måde – som en sjæl, der kan såres, give op, finde ny styrke og komme videre. Skilsmisse eller krig, fysiske eller psykiske sår, heling og relationer.
Hun skriver i et fint sprog, der understøtter fortællingens menneskelighed ved at sætte historien i fokus frem for stilen. Emnet er ar, både de menneskelige, de mellemmenneskelige, dem, der findes i et krigshærget land, dem, der kan heles, og dem, der ender med at være det eneste, der er tilbage, når livet forsvinder. Boremaskinen kan bruges til to ting: den kan hjælpe med at ende livet, eller den kan være med til at genopbygge.
Ar er læsning, der er både dyb og let på en gang – og det er lidt af en kunst, men igen spiller det på det menneskelige, når man kan grine og græde på samme tid. Den er gribende og opslugende, afslappet og eftertænksom. Alt i alt er det en roman, der bare skal læses.
Den skal helt sikkert i din TBR-bunke! Køb den her som en forsinket julegave.
