Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Modtryk, 2018
Oversat af Anders Johansen
Lyttelæst via Bookmate
Indlæst af Paul Becker
Mikael Niemi skriver virkelig godt. Det er der mange, der gør. Heldigvis. Men han har noget særligt, sin helt egen magi, som gør nogle forfattere så forbandet gode. Og så er romanen At koge bjørn virkelig spændende og svær at slippe.
Vi bliver revet med ind i et meget anderledes samfund. Vi befinder os i Kengis i det nordligste Sverige i 1852. Vinklen ligger hos Jussi, en fattig dreng, der flygter fra sin mor, der både mishandler og sulter ham og hans søster. Heksen, kalder han hende.
Han finder et hjem hos provsten Lars Levi Læstadius, som ikke bare tager sig af ham, men også bliver en slags mentor og læremester. Provsten har sat gang i vækkelsen på egnen, han er lærd, yderst intelligent og ikke mindst den slags menneske, der ser gennem rang og hakkeorden til mennesket bag det ydre. Dette forsøger han også at lære fra sig. At lære Jussi virkelig at se.
Og så begynder krimidelen, som jeg ikke vil afsløre, men det er spændende, sindsoprivende og opslugende. Det betyder dog ikke, at der bliver skåret ned på de fine detaljer, de dybe karakterer eller beskrivelserne, som er så vigtige for, at der kommer noget kød på fortællingen. Mikael Niemi mestrer sprog og fortælleteknik til fingerspidserne, og At koge bjørn holder nervetrådene pirret til det sidste.
Samfundet bliver beskrevet så det både kan ses, lugtes og mærkes. Fattigdommen hærger og med den sulten. Provsten forsøger at dyrke kartofler, hvilket de andre i landsbyen anser for både farligt og ukendt. Roer ved man, hvad er. Og kan man egentligt koge og spise bjørn?
Og så må provsten må holde to prædikener: En for de vakte, hvor de larmende kan give efter for helligånden og en for de mere stoiske borgere, som sætter pris på den mere andægtige tilgang. Det er også blandt dem, man skal finde provstens fjender: dem, der tjener penge på den spiritus, som provsten altid taler imod. Der er mange forskellige kræfter på spil i det lille samfund, og det er ikke dem alle, man kan se med det blotte øje.
Det er ulækkert, det er råt, det er stinkende, det er rædselsfuldt, og så er det skønt, overvældende, forfinet forelsket, så pludseligt nedrigt, blodigt og modbydeligt. Niemi spiller på alle følelser, og han gør det så godt, at du glemmer, hvor du er og bliver revet med helt ned under mosevandet, hvor de underjordiske ligger på lur for at trække dig ned i deres mørke helvede.
Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!
Køb den her.
