Søren Skogstad Nielsen: Bladenes passagerer

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Udgivet: 16.03.2022
Forlag: Attika
Sidetal: 528

ISBN 978-87-94227-05-6

Jeg var så heldig at modtage to eksemplarer af denne bog, og jeg gav derfor min far et af dem. Jeg medsender hans varmeste anbefalinger med denne anmeldelse.

Bladenes passagerer er en fortælling om skæbner, om at blive fanget af vinden og blæst afsted uden viden og kontrol. Det er desuden en fortælling om menneskets modsætninger: ondskab og opofrende kærlighed.

I form af en kollektivroman fortæller Skogstad Nielsen om en række af mennesker, der levede i tiden før første verdenskrig. Menneskeskæbnerne hvirvles sammen med tanker om kunst, fremskridt og filosofi med vægt på menneskets fortabthed i strømmen af livets tilfældigheder.

Det er karaktererne, der er det interessante, og Skogstad Nielsen fortæller dybt og veloplagt med blik for at folde historierne ud, så læseren fanges ind. Der bygges op til et brud, og det er netop i bruddet, at mennesket træder frem med alle dets facetter.

Bladenes passagerer er en glimrende og velskrevet bog, der på smuk vis beskriver, hvor indviklede og tilfældige liv kan være, men også hvad det er, der virkelig betyder noget for mennesket. Omend sproget kan virke lidt haltende, måske fordi forfatteren har eftersøgt at fange tiden ind i det, lykkes romanen rigtig godt, netop fordi det er mennesket, der træder i front.

One thought on “Søren Skogstad Nielsen: Bladenes passagerer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *