Kære følger

Der er noget, der ligger mig meget på sinde, og jeg vil gerne dele det med alle, der læser med her.

For noget tid siden stødte jeg på et opslag skrevet af en litterær blogger med mange, mange følgere. Bloggeren udtrykte dyb frustration over, hvor lang tid det tog at skabe et smukt feed på Instagram, at tage og korrigere billeder, få dem til at passe sammen og holde farvetemaet. Det var som om, det ofte tog længere tid at tilpasse billedet af bogen end det tog at læse bogen, og det blev i indlægget overvejet, om det virkelig var nødvendigt at gøre så meget ud af billederne.

Jeg er ofte selv draget af de meget smukke bogbilleder, som man kan støde på i Instagram-app’en. Det er dog ikke noget, jeg selv orker at bruge timer på at skabe. Jeg tager gerne sjove billede, billeder med lidt ”ordspil” eller billeder på placeringer, der matcher bogens tema. Andre gange snupper jeg bare et hurtigt foto på skrivebordet.

Men der er noget, der skurrer. Jeg nærer stor respekt for dem, der kan og vil bruge så meget tid på billeder og video, og jeg elsker udtrykket i de profiler med al deres kærlighed til bøger, og jeg ved, at det er netop den stil, der virkelig tiltrækker følgere. Dog sidder jeg altid tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt det så betyder, at det er det visuelle mere end indholdet, der har værdi?

Lad mig understrege, at jeg på ingen måde mener, at det ene er bedre end det andet. Min holdning er, at hver fugl skal synge med sit næb, og så længe man arbejder ud fra, hvad man har på hjerte, så er det det rigtige at gøre. Jeg bliver ind imellem tiltrukket af idéen om at have millioner og milliarder af følgere, der alle liker hvert eneste indlæg, jeg skriver, men jeg ved også, at så længe jeg læser den smallere litteratur og ikke indretter fotostudier til mine bogbilleder, så kommer det ikke til at ske. Og derefter ender jeg altid i tanken om, hvad det overhovedet har af værdi at høste tre milliarder likes. Anerkendelse? Men for hvad?

Jeg er for gammel til at hænge mig i anerkendelse. Jeg er ikke for gammel til at blive fristet til at søge den, men jeg er for gammel til at gå linen ud. Og jeg ser lidt de samme tendenser hos forfatterne på de sociale medier. De (vi) er selvfølgelig også afhængige af at skabe salg, skabe interesse for deres bog og nå ud til så mange potentielle læsere som muligt, men igen er der en snert af samme dilemma: hvor skal vi lægge energien? Udseende eller indhold? Eller er det muligt at skabe en balance?

Hele den diskussion leder til et langt større og mere menneskeligt tema, der omhandler balancen mellem det ægte og overfladen. Et halvt livs erfaring fortæller mig, at værdien er indeni, værdien er i indholdet og den læring, indholdet kan give. Det nytter ikke noget at bruge al sin energi på at få sit liv eller sit produkt til at se smukt ud udefra, hvis det ikke har hold i virkeligheden. Brug din tid på det, der giver dig energi, det, der skaber noget værdifuldt for dig. At skabe værdi i din familie, i din tid, i dit arbejde, i dit liv. Skab værdi i din bog, det, du skriver, i stedet for at bruge krudt på at få det til at se godt ud udefra. Skab en balance i det, du laver. Gør det, der skaber glæde.

Det blev lidt langt, men jeg håber, du kan bruge mine tanker i dag. Og jeg håber, du finder værdi i alt, hvad du søger og skaber i dit liv.