Bogen er sponsoreret af forlaget

Politikens forlag, 2018

Der er noget helt særligt ved de fortællinger, som strækker sig over flere generationer, gennem tid og rum, breder sig ud som smukt vævede stoffer, hvor du kan se sammenhængen, trådene og mønstrene oppefra, nyde hvordan det bliver så fingernemt flettet sammen, se de små tilfældigheder, der ender med at have så stor betydning og derved i sidste ende forstå mennesket det bedre. Sådan en fortælling er Pachinko.

Min Jin Lee er en fabelagtig fortæller. Henover 599 sider breder hun sin historie ud, modellerer sine skønne karakterer, maler tragedien så smuk og hjerteskærende dyb, men glemmer ikke glimtene af lykke hist og her. Det bliver så levende, at det som læser er svært at forstå, at det er fiktion. 

Sunja er teenagepigen med den store uskyld og den kridtmalede sten på stranden – jeg gemmer den her, hvis jeg har været her og ventet på dig, siger den smukke mand, som kan fortælle om fremmede lande, store oplevelser, love så meget, at hun glemmer sig selv, og så svigter han så dybt og ubærligt. Ulykken rammer, virkeligheden viser monstertænder, præsten hælder leende en hel sæk salt i såret – og sådan bliver den søde, naive drøm til en grum og stenhård realitet, som intet har tilfælles. Er det ikke sådan at blive voksen? Så følger et liv i eksil og modgang i Japan, hvor slægtens stærke kvinder må vise deres værd.

Min Jin Lee væver historien hurtigt og stramt. Den sidder knivskarpt på siderne, opsluger sin læser, og den kan høres, smages, ses og duftes i al sin velskrevne herlighed. En storslået historie, som skal opleves af alle, der elsker de episke fortællinger, hvor der er smæk på sanser og følelser såvel som smukt syngende sætninger og levende beskrivelser.

Køb den her. Perfekt til juleferien!