Bogen er sponsoreret af forlaget
Format:Bog, hæftet
Udgivelsesdato:18-01-2019
Sprog:Dansk
Sidetal:210
ISBN13:9788702262094
Originaltitel:Nord
Forlag:Gyldendal
Format:Hæftet
Udgave:1
Originalsprog:Norsk
Merethe Lindstrøm skriver som en drøm, dunkelt måske, som indledningen til et mareridt, i denne bog, men hver eneste sætning på hver eneste side er skrevet, som har hun nøje udvalgt, finpudset og placeret ordene, som byggede hun det fineste mosaikmønster, spejlglas og krystal, kun de smukkeste stykker. Her taler vi virkelig om stor litterær kvalitet.
Nord handler om en nedbrudt civilisation, om krig, ødelæggelse og død. Men midt i alt dette vandrer livet og håbet i form af en ung mand og en dreng, der vandrer mod nord, mod et minde og en uudtalt, måske endda ubevidst, drøm om en fremtid.
I løbet af vandringen oplever vi den unge mands fortid gennem glimt af minder. Han er nedbrudt, krakeleret, på grund af sin tid i arbejdslejr og som flygtning, men i brudstykker optrevles hans historie, og vandringen mod nord fortsætter.
Fortællingen er dybt gribende, levende og umulig at slippe. Og når sproget er så poetisk og smukt oveni, bliver det ganske enkelt en så vidunderlig cocktail, at den efterlader dig åndeløs og himmelhenrykt. Og så tilsættes spænding, tragedie, glæde, sorg og lyslevende karakterer.
Jeg er lagt ned, ganske enkelt, og jeg må bare gribe i luften efter udtrykket: Jeg er vild med den.
Køb den her. Du fortryder det ikke.
One thought on “Merethe Lindstrøm: Nord”