Bogen er sponsoreret af forlaget

Forlaget Silkefyret, 2018

Efteråret er sat ind for alvor med bidende kolde vinde, nøgne træarme og en gråhed, et diset mørke, der skjuler solen for vores søgende øjne. Det begynder nu. Den første længsel, minderne om den hunger efter lys og varme som ufravigeligt kommer med kalenderens gradvise forfald.

I dette stigende mørke er der en varme og et helt specielt lys i digtsamlingen Under gulvet gror der planter. Det falder skråt ud mellem siderne på den typiske tunge sydeuropæiske måde formet af ord og salt, af forbrændte bjergskråninger og støv.

Dette specielle sicilianske landskab, stemningen, livet og menneskene er fanget ind i ord og illustrationer side for side, organisk og helstøbt, så digtene helt uprætentiøst og naturligt sender dig direkte ind i scenen med krop og sjæl. Du er der i landsbyen, på bjerget, museet, gaden, du ser himlen, manden, agaveplanten, du smager sveden, støvet, den bankende sol. Du er der.

Her handler det ikke om en tung litterær disciplin eller komplekse og dybe lag, der skal graves frem bag ordene og under linjerne. Det her er digte, der er groet sammen med illustrationerne og derefter er vokset ud af siderne og har sendt lange stilke ind i læserens bevidsthed. Det er digte, som lever og er i stand til at genskabe deres sceneri omkring læseren som en alternativ virkelighed.

Det er så utrolig godt gjort af Molbech og Eriksdatter. Jeg sidder tilbage med følelsen af selv at have været med på rejsen, og jeg er skruptosset med både illustrationerne og digtene, de mange finurlige formuleringer og ordbilleder.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til mere fra deres side. Meget mere.

Køb den her, før vinterdepressionen rammer!

image