Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788740054163
Sprog: Dansk
Sider: 192
Udgivelsesdato: 14-08-2019
Format: Hardback

 

Hvis du har nysgerrige og videbegærlige børn kender du sikkert Youtuberen Maria Jarjis, som i sine programmer undersøger alle mulige mærkelige ting og fænomener i børnehøjde. Kanalen hedder “WTF er det?” og har over 12 millioner visninger.

I bogen af samme navn er videoerne omdannet til sidevis af spændende og informationsrige kapitler såsom: “Hvordan er verdens værste fængsler?”, “Hvad var hemmeligheden bag egyptiske hieroglyffer?” og “Findes der rigtige vampyrer?” Det er den perfekte bog til et sæt otteårige tvillinger, som gerne vil vide alt i verden og slet ikke kan få nok af mærkeligheder og mysterier.

Bogen er flot og velskrevet, og her er til timer og timer af læsning, der også lægger op til mange gode snakke. Det er en drømmebog til børn, og den kan også læses af nysgerrige voksne, som sagtens kan snuppe et kapitel eller to sammen med ungerne inden puttetid. Det bliver aldrig kedeligt.