Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Politikens Forlag, 2017

Lyttelæst via Mofibo

Indlæst af forfatteren selv

“Den, der lever stille, lever godt,” siger Christinas mor altid. Det er hendes måde at leve på, og det er den måde, hvorpå hun forsøger at opdrage sin datter. Men trods det stille larmer morens kolde bemærkninger betragteligt, når de gang på gang sendes afsted som sylespidse pile direkte mod datterens hjerte.

Kan det være rigtigt, at der findes en mor, der ikke elsker sit barn? Det virker umiddelbart ufatteligt, umuligt, men jo, trods tabu er det faktisk noget, der ind imellem sker. Og måske er det også tilfældet i Leonora Christinas liv.

Christina bliver til Leonora i den selvbiografiske fortælling Den, der lever stille. Og Leonora nægter at leve stille, men trods alt det rebelske, alt det forbudte og alt det selvstændige, hun opnår, længes hun gennem hele livet stadig efter sin mors kærlighed. Eller i det mindste en forklaring på dens fravær. En forklaring, som hun aldrig får.

Fortællingen starter ved moderens død og bevæger sig frem og tilbage i tiden herfra. Med et farverigt og billedtungt sprog fortæller Leonora Christina Skov om sin opvækst, sin kamp mod forældrenes forstokkede stilstand og sine selvstændige beslutninger, der ledte til det liv, hun altid ønskede sig, men også til det endelige tab af drømmen om forældre, der kunne forstå og rumme.

Det, der overraskede mig mest ved bogen, var, at det var så nemt at trække tråde til mit eget liv trods det, at jeg voksede op med kærlige og rummelige forældre: Kulden i folkeskolen, det at være anderledes, valget af litteraturstudiet, valget af en kvinde fremfor mænd og mest af alt den voldsomme kærlighed til litteratur, til at skrive og læse.

Og derfor mener jeg også, at bogen er relevant på så mange planer. Det handler ikke om det at være lesbisk, det handler ikke om at være anderledes på den måde. Nej, det handler om at vælge sin egen vej og stå ved den. Og det handler om, hvad forældres manglende kærlighed og forståelse gør ved et barn. Og netop det er så vigtigt. Netop det er hele omdrejningspunktet. Det er ikke skandale, det er ikke sladder, det er ikke sensation. Det er en piges sønderrivende kamp for at opnå sin mors kærlighed, som burde være givet uforbeholdent.

Men udover kernetemaet er der mange vigtige elementer i fortællingen: Feminisme, ligestilling, psykisk sygdom, tolerance og den evige kamp mod fordomme.

At bogen er indlæst af forfatteren selv giver en ekstra dimension til teksten. Trykket ligger altid de rigtige steder, dialogerne er gengivet, som de er oplevet. Kulden og varmen skifter præcis, som de skal. Det burde være tilfældet noget oftere, især ved selvbiografier.

Det er en stærk bog, der uden tvivl vil hjælpe mange igennem lignende problemstillinger, men selv uden problemer er den værd at læse alene for dens fortællerstemme, der på ganske vidunderlig vis gengiver et liv, der er vel levet.

Køb den her!