Samleren/Rosinante og Co., 2013
Normans område har været i min to read-bunke alt, alt for længe, men nu, hvor efteråret trækker sit begyndende mørke ind over os, blev det endelig tid. Og det var en fornøjelse endelig at stifte bekendtskab med Jan Kjærstad.
Norman=roman? Et tilfælde? Det tror jeg ikke. Normans område omhandler romanens område. Bogen er tilegnet alle læsere. Og kernen, det magiske i den, omhandler, hvad det gør ved et menneske at læse, hvordan det forandrer og udvider verden, gør en rigere (på alle planer) og skaber noget ekstraordinært. Og det er ikke bare litteratur, men den gode litteratur, det handler om; det nyskabende, det, der betyder noget, det, der går foran og trække alt det andet med.
Historien i sig selv er ganske almindelig. En mand møder en kvinde, overvejer sit liv, meningen med det hele, finder ud af sig selv. Men beklædningen på dette skelet er ganske underholdende og velskrevet. Jeg var lige ved at finde den en smule langtrukken på midten, men sproget holdt den kørende. Og de utallige referencer til litteratur og andre forfattere er det rene kræs for en litterat.
Jeg er specielt betaget af tanken om, at læsningen skaber et specielt rum, et specielt sted i hjernen, der gør, at man ser og tolker verden på en anderledes måde; kan se nye forbindelser, forstå på andre planer. Jeg kan godt lide den tanke, og jeg må indrømme, at jeg mener, det er mere end fiktion. Det giver et menneske nye og større dimensioner, når det læser meget; som i et citat fra George R. R. Martin:
“A reader lives a thousand lives before he dies, said Jojen. The man who never reads lives only one.”
George R. R. Martin
Normans område er perfekt til efterårslæsning. Det er den slags roman, man tager med hen i den gode læsestol, skubber tæerne under tæppet og nyder en god kop te sammen med.
Pukka, tæppe og bog … Køb den her
Ingen svar