Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Brændpunkt, 2018
Ingeborg Sebbelin lægger op til et stort mysterium med fortællingen Når sandheden skal frem. Rammerne er en lille søvnig landsby, men bag facaderne gemmer der sig mange spøgelser, symbolsk set som vi hver især som mennesker gemmer på vores skyggesider.
Kernen i fortællingen er en ældre mands død efterfulgt af fundet af hans notesbog, som indeholder en række lokale navne og nogle pengebeløb. Hvad det nøjagtigt betyder, bliver trevlet op i løbet af fortællingen.
Flere steder skriver Ingeborg Sebbelin rigtig godt, tæt og levende. Desværre forsvinder sproget ofte i den lidt for løse historie, de mange karakterer, som man ikke helt når at kende og de mange forskellige historier i fortællingen, som der ikke bliver fulgt op på. Du sidder tilbage efter sidste side og spekulerer på, hvad der så blev af det og det og det, og det er ærlig talt synd, for det kunne have været så godt.
Der er glimt af guld på mange af siderne i Når sandheden skal frem. Som f.eks.:
“… de havde stået dér og holdt om hinanden og kysset indtil regnen holdt inde igen. Det olivengrønne mørke under træerne, regndråberne der klikkede, mens de fandt vej ned igennemm træets bladhang og faldt som kæmpedråber omkring dem, eller de regndråber, der løb som sorte tårer ned af den grå stamme lige bag Lya, kunne ingen beskrive.”
Det er tydeligt, at Ingeborg Sebbelin kan skrive og har prøvet det før, og det er bestemt læseværdigt. Dog kunne helheden have brugt at blive strammet grundigt op, og de mange løse tråde kunne have fået en fin sløjfe som finale. Desværre virker det ufærdigt, som om fortællingen lige skulle have haft en ekstra overhaling.
Jeg vil dog sige, at karakterne er veldrejede, og der er lagt op til mere. De er forskellige uden at være stereotype, og der er mange fint præsenterede personligheder at tage fat på, alle med realistiske, menneskelige træk, spændende historier og ikke mindst skeletter i skabet, som forfatteren kan hive frem.
Køb den her.
Skriv et svar