Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.
Oversætter: Paul Klitnæs
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771516791
Sprog: Dansk
Originalsprog: Tysk
Originaltitel: Lässliche Todsünden
Sider: 248
Udgivelsesdato: 07-10-2021
Format: Hæftet
Menasse, som jeg tidligere har anmeldt med romanen Dyr for viderekomne, har her skrevet syv noveller med udgangspunkt i de syv dødssynder. Religionen er ikke længere en fremtrædende del af mennesket, men på en eller anden måde har menneskeheden bevaret sin tro på dødssynderne og har dem med på slæb igennem det moderne liv.
Det alvorstunge bliver blendet godt sammen med en skarp og tør humor, der beskriver, hvordan mennesket famler sig igennem liv og relationer, ofte på flugt fra noget i sig selv, og med en kæmpe kulturel og religiøs arv bag sig i et usynligt slæbetov.
De syv dødssynder; dovenskab, fråseri, vellyst, vrede, hovmod, misundelse og griskhed kommer under kærlig behandling, når Menasse med sit fænomenale sproglige talent lader mennesket danse i synden og skaber et kærligt, men samtidig let sarkastisk, billede af livet. Det er en absolut læseværdig samling, som gør dig både lidt klogere og lidt mere nærværende i livet.
Nora skulle lige til at føle sig tilfreds med sig selv fordi hun på en eller anden måde havde redde situationen til sidst. Pludselig stod tjeneren, som hun kendte flygtigt, ved siden af hende, bøjede sig ned og mumlede: “Du bliver altså nødt til lige … ” Han pegede med albuen i retning af toilettet. Nora rejste sig, som i trance. Foran spejlet kunne hun dårligt genkende sig selv. Hun lignede en cirkusklovn. Hendes mascara var løbet gråsort ud omkring højre øje, resten af ansigtet var smurt ind i blæk. Hendes fyldepen havde lækket, hun havde ikke lagt mærke til det, og hun strøg sig virkelig tit over ansigtet og gennem håret. Hun havde også store svedskjolder under armene og brysterne; kjolen var af kunststof og i grunden for lille. Det var et held hun var venstrehåndet, ellers ville Tolomei nu gå rundt i byen med hendes blæksved på hånden. Eller ville han have undgået at give hende hånden? Nora brugte de næste dage på igen og igen, i alle facetter, at udmale sig faldhøjden fra det billede hun havde troet hun afgav, og det hun i virkeligheden frembød. Forskellen mellem en engageret, erhvervsbetinget forjaget ung journalist og en storsvedende, farveindsmurt galning. Hun gennemspillede alle muligheder i hovedet, ringe til Tolomei, skrive et brev, flygte til udlandet og starte en ny karriere hvor hun aldrig ville støde på mennesker som ham, som man ikke kunne afkode. I sidste ende gjorde hun ingen af delene, og livet gik videre.
Eva Menasse – Tilgivelige dødssynder
Ingen svar