Ja, altså, hvis du ikke har andet planlagt end lidt tilfældigt tv-kiggeri eller et slag Ludo med katten, så kom ned på Kulturhuset Industrien i Aarup kl. 19:00 og hør mig fortælle om mit liv i litteraturen, mit liv med bøger, blomster og børn.
Jeg fortæller om, hvordan jeg voksede op med bøger, selv begyndte at skrive, uddannede mig i litteratur og begyndte at arbejde professionelt som redaktør og oversætter.
Jeg har fundet mine gamle ringbind med noter, kladder og tegninger frem og er godt i gang med at redigere anden bog i “Syvstjernesagaen”, nemlig Eliors sang. Du kan godt glæde dig.
Jeg har altid foretrukket at skrive noter, tanker, brainstorms, forbindelser, huskesedler og lignende i hånden, og selvom det verdens allersværeste krydsreferencesystem, som tager timer at finde rundt i, så er det sådan et, jeg stadig benytter. Jeg skriver selve historien på skærm, men alt andet er i håndnotesystem. Det ser altså også sejere ud som galleri 😀
Det er en mærkelig rørende proces for mig at arbejde med den historie, som jeg skrev for tyve år siden, da jeg selv var midt i det følelsesmæssige oprør, som min hovedperson Enilia befinder sig i. Hun må kæmpe med karawianere og mørkets væsener udenpå og mod sig selv og sit mindreværd indeni, mens hele verden venter på, at hun opfylder sagnet om lysets børn. Jeg elsker alt ved historien, og jeg elsker den tid, jeg skrev den i, og jeg elsker alt det, som den giver mig nu, og som jeg får at vide derude, at den giver sine læsere. Det betyder alt for mig.
Jeg elsker hende, og jeg elsker den fantastiske historie, som jeg skrev frem i det, der nu føles som et helt andet liv. Og jeg glæder mig usigeligt til at kunne præsentere jer for en trykt version og en udgivelsesdato i den nære fremtid.
Kender jeg for øvrigt en, der kan få sådan nogle hjemmestrikkede verdenskort til at se mere ægte ud?
Jeg har glædet mig så meget til at dele det her med jer.
For lidt mere end et år siden modtog jeg et telefonopkald fra Søren Byder. Han havde skrevet en selvbiografi for flere år siden, da hans liv ændrede sig totalt. Han var stødt på skrivforlivet.dk på nettet, og nu ville han gerne have min hjælp til at redigere bogen, før vi fandt et forlag til den.
Søren og jeg har knoklet lige siden, og nu ser de nogen-og-tres .rtf-filer lidt anderledes ud og er blevet til en fantastisk autofiktiv roman om en livskrise, der ændrer alt for en mand. Det er fantastisk at arbejde så intenst med en historie, at skrive i mellemrummet mellem fakta og fiktion og digte i en andens livshistorie, så man til sidst kender det menneske som sig selv.
Jeg er så glad og så stolt. Det har været så givende og spændende at samarbejde med Søren om at skrive denne bog, og jeg glæder mig voldsomt til at fejre udgivelsen med masser af champagne til efteråret.
Forlaget Brændpunkt er de heldige mennesker, der får lov at udgive bogen. Og de har fået den til at se brandgodt ud!
Noget af det allerbedste ved mit job er, når jeg ser mine klienter lykkes med deres drømme.
Karakteren af disse drømme er lige så forskellige som mine klienter; nogle drømmer om at lave en Rowling med verdensomspændende succes og ugudelig rigdom, andre vil bare gerne kunne leve af at skrive og andre igen vil bare gerne kunne holde deres manuskript i hånden i form af en rigtig bog, fordi de har lagt blod, sved og tårer i projektet, og det er deres hjertebarn. Hvad end niveauet er, betyder det meget for mig, når får mailen eller opkaldet: Så lykkedes det …
Sidste skud på stammen er Anne-Kirsten Brønserud, der er udkommet med sin pragtfulde roman om opvækst i 60-70’ernes Danmark. Med sikker pen og skøn stil fortæller hun om flere generationers liv i denne periode med glimt fra både barndom, ungdom og voksenliv i de hårde tider og de gode. Det er en hjertevarm og realistisk fortælling med fokus på menneskets inderste verden og den erfaring, man får med sig igennem livet. Brønserud kom til mig med et stort ønske om at få sin bog udgivet. Den er et rigtigt hjertebarn, som hun har brugt masser af tid og kræfter på, og det kan mærkes i bogens sjæl.
Det er meget forskelligt, hvilken form for hjælp, der er brug for. Nogle forfattere tikker ind med et manus, der er så godt som færdigt, men blot kræver en smule polering eller udeladelse af nogle fyldord, der tynger teksten. Andre er måske kun på idéplan eller helt rå og skal have hjælp til at bygge det hele op. Det er tit sådan, at det fra forfatterens side er svært at se, hvad der er skidt og kanel, når man sidder med sit eget manuskript. Man stirrer sig blind på det, fordi man er så langt inde i personerne og historien, og når man har det hele i hovedet, bliver det svært at skelne det på skrift. Og hvad er det lige, der giver den berømte x-faktor, som gør, at manuskriptet kan komme ud over rampen? Er det sproget, der halter? Strukturen eller gabende plothuller? Mangler karaktererne liv, eller er der passager, der bliver for lange og kedelige?
Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som “rigtig bog.” Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.
Tillykke til Anne-Kirsten og alle de andre som lykkes med deres drømme. Giv aldrig op 🙂
Kære følger
I forbindelse med udgivelsen af min nye roman “Lysets datter” udlodder jeg et signeret eksemplar af bogen.
For at vinde skal du bare fortælle mig, hvorfor det netop skal være dig, der skal modtage bogen i din postkasse. Gå ind på dit foretrukne af mine medier og skriv en kommentar. Konkurrencen løber på Instagram, Facebook, LinkedIn og Twitter. Du vælger bare, hvor du vil være med, hopper derind og efterlader din sensationelle begrundelse.
Jeg trækker en vinder efter den officielle udgivelse d. 17. september, hvor du kan opleve mig helt balstyrisk live på Fantasyfestivalens online stream, hvor jeg læser højt fra “Lysets datter.” Det må du ikke gå glip af, det er faktisk meget sjældent, man får chancen for at se mig på slap line på den manér 😉
Jeg er nødt til at tilstå, at der er noget, der gør mig rigtig bange i forbindelse med mit arbejde.
Det er noget, jeg har tænkt en del over på det sidste, mens jeg har læst sidste korrektur på min næste udgivelse. Jeg er faktisk rædselsslagen for at udgive mine bøger.
Lyder det selvmodsigende? Det er det nok. Jeg er rædselsslagen for det, jeg mærker angsten i hver en celle i min krop, men så gør jeg det alligevel.
Første gang var den absolut sværeste. At skrive er en personlig ting, det kommer helt indefra, det er noget, man nørkler og pusler med så længe helt for sig selv, og så lige pludselig sender man det ud, hvor alle og enhver kan se det … og dømme det. Og det er jo netop dommen, der er det skræmmende, for hvad vil andre synes om det, som man har brugt så meget tid og så mange kræfter på, så meget hjerteblod og så mange dybe følelser.
Da jeg var en hel del yngre, drømte jeg om at blive berømt, elsket og anerkendt af alle. Dengang var mine drømme en blanding af at blive en berømt rocksanger, filmskuespiller og i fritiden forfatter. De to første droppede jeg med tiden, ligesom mine ambitioner om anerkendelse er skrumpet en del. Selvfølgelig vil jeg gerne anerkendes for mit arbejde, men behovet er mindsket en del, og det er nu bestemte cirkler og personer, som betyder noget i forhold til mit arbejde. Dem, hvis mening tæller. Det er en naturlig del af det at blive ældre og mere erfaren, men angsten for at fejle er der stadig.
De fleste kender den. Alle, der arbejder med noget, der betyder noget for dem, ønsker at blive anerkendt for deres talent, og der er en vis nervøsitet forbundet med at levere gode resultater.
Det vigtige her er at komme ud over den angst. Den må ikke tage over. Jeg har arbejdet med min angst for at udgive på flere måder:
Det vigtigste her er netop at vælge drømmen, ikke angsten. Hvis angsten holder dig tilbage fra at udgive din bog, så vil din drøm aldrig blive til virkelighed.
Jeg har prøvet at få dårlige anmeldelser, og jeg har prøvet, hvordan det føles, når nogen affærdiger min drøm og min levevej som noget ubetydeligt. Selvfølgelig er det ikke ubetydeligt; det er mit hjerteblod. Men jeg er også kommet videre, og jeg har besluttet mig for, at det er noget, jeg gør for min egen skyld, ikke for alle andres skyld, og i sidste ende er det kun min egen mening og min egen selvfølelse, der tæller. Når jeg engang ligger på mit dødsleje, vil jeg have levet for min egen skyld, udlevet mine drømme og gjort det, der har betydning for mig. Intet andet tæller i sidste ende.
Der er måske nogle, der vil undre sig over, at jeg kan blive så bange for at udgive mine bøger givet, at det er min valgte vej, men den er altså god nok. Jeg er et nervevrag, når jeg skriver kontrakten under, og jeg er et nervevrag, når forlaget begynder at ringe og skrive for at arrangere kommende interviews og optrædener. Nu nærmer jeg mig tredje gang, og nerverne er lige så slemme som sidst, men jeg trækker vejret dybt, sætter mig selv i stævne og tænker: Men det er jo det, jeg vil.
17. september udkommer min tredje roman Lysets datter. Det er den første i en fantasyserie kaldet Syvstjernesagaen, og som et led i den store release skal jeg læse op fra den online. Det er nervepirrende. Jeg skal være på, jeg skal være live. Hvad hvis jeg nyser midt i det hele? Eller hvad hvis jeg ser dum ud på videoen? Hvad hvis jeg siger noget mærkeligt, taber bogen, savler eller glemmer noget helt essentielt i plottet, fordi jeg bliver så nervøs? Det kan holde mig vågen om natten, når jeg tænker på alt, der kan gå galt, men jeg gør det alligevel … Jeg gør det, fordi det er det, der er min drøm. At skrive. At udgive. At være forfatter.
Lad aldrig angsten holde dig tilbage fra at udleve din drøm. Aldrig.
Du kan nu forudbestille “Stalingrads engel”, hvis du ligesom mig heller ikke kan vente længere og vil være helt sikker på at få en udgave fra første oplag!
Den kan bestilles hos de fleste boghandlere, ex. hos Bog & idé her.
Jeg glæder mig så meget til at høre, hvad I synes!
Jo, den er god nok!
Inden længe vil min fantasyserie blive udgivet. Jeg har netop skrevet kontrakt med forlaget Superlux, og når alt er toptunet, vil bøgerne endelig være ude i verden.
Det er cirka femten år siden, jeg skrev serien, men den har ikke taget skade af hverken støv eller glemsel. Nu er det tid til redigering og finpudsning i samarbejde med forlaget.
Jeg ser meget frem til samarbejdet med Superlux, og ikke mindst til at præsentere bøgerne for jer derude.
I kan følge med på Superlux’ Facebook og på mine forskellige medier: LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram
Det bliver et rigtigt eventyr 🙂
Jeg er gået i skriverly langt fra hverdag og familie. Det betyder, at jeg fra i går til mandag er fuldstændig isoleret og kun skal beskæftige mig med at redigere og afslutte min nye roman. Det er et ganske overvældende og stort arbejde, som nok kan tage pippet fra de fleste. Og faktisk er det omtrent tusind gange lettere at redigere andres tekster end det er at redigere sine egne.
Når du gennemlæser din egen tekst kæmper du ikke bare med klumpet sprog, plotfejl og flade karakterer, som du selv mere eller mindre er blind for, fordi de ser ganske fine ud i din fantasi, og du skal evne at se dem på afstand for at kunne se fejlene, nej, du kæmper også imod din egen selvbevidsthed, som ganske givet vil fortælle dig, at du egentligt ikke besidder talent på noget plan.
Den bedste metode for mig er den helt slaviske metode, hvor du i stedet for at kigge efter det hele på en gang, som jeg gør i mit arbejde som redaktør på andres tekster, så kigger jeg efter én ting af gangen, så historien ikke bare spiller videre i mit hoved imens. Og jeg ignorerer alle former for jantelovssnak, som afspilles i min hjerne.
Så det er alt det ovenstående, jeg hygger med i mit flyverskjul denne weekend. Næste gang, jeg tager en pause, skal jeg en tur ned til havet og gå lidt, trække vejret, lytte til bølgerne og afspille min historie i hovedet for at se, om den har bid nok på afstand. Jeg elsker den, selvfølgelig gør jeg det, men betyder det, at den absolut skal ud i verden?
God weekend derude!
Jeg har før skrevet om, at det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder. Selv benytter jeg mig ikke af modeller og strukturer andet end håndskrevne noter og lister, der sandsynligvis ender helt anderledes end planlagt, men jeg har lært om mange forskellige metoder, og jeg ved, at der er rigtigt mange, der bruger strukturer og modeller til at holde overblik over processen. Og det er en god idé, især hvis der er perioder, hvor man ikke får skrevet så meget og derfor kommer ud af stoffet.
Overordnet set er der dog altid en proces, en struktur, man følger mere eller mindre bevidst, og der er nogle trin på vejen, som gør, at det hele bliver lidt nemmere og mere klart, og ikke mindst hurtigere, så du kan undgå skriveblokeringer og manglende gejst, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.
Jeg har inddelt processen i 7 trin, der skaber en naturlig rytme og et godt overblik.
Nogle helt basale trin i planlægningsprocessen er at skabe et nyt dokument, sætte det op i det rigtige format, skrive titel (eller arbejdstitel) på, lave en mappe på computeren og notere alt det, du kan, for at have den visuelle struktur, som kan skabe grobund for resten af arbejdet. Når rammerne er skabt, glider arbejdet ofte lettere. Du kan, hvis du kan lide at arbejde med det, lave en automatisk indholdsfortegnelse, der opsamler kapitler og kapitelnavne for dig, mens du skriver. Alt i alt hjælper det hele med at skabe følelsen af en bog, og det giver medvind i sejlene mere end det at kigge på det hvide, skræmmende dokument, der afventer dine ord.
Denne del er der mange, der synes er kedelig, men sandheden er, at det i sidste ende kan spare dig for rigtig meget tid og store ærgrelser. Hvis du har en plan fra starten, ender du aldrig med at måtte slette store dele af dit manuskript, som pludseligt ikke fungerer, eller kæmpe med at ændre den røde tråd fra start til slut, fordi du halvvejs gennem historien ændrer mening om et plottwist eller andet.
Denne form for struktur kan virke kvælende på nogen, der, ligesom mig, ofte bare går i gang med at skrive og så ser, hvor de ender, men det kan også virke befordrende for kreativiteten at have en klar vision fra begyndelsen. Og igen så sparer du tiden, du ville have brugt på at gå det hele igennem igen.
Planen, du kan lave, er en oversigt over dine grundideer, pointerne i din bog, den basale struktur, hvad der skal være i de forskellige kapitler, undertitler. Men du kan også gøre det meget mere enkelt og starte med:
Emne: Husmors udlængsel og hemmelige drømme i 1930’erne, uforløst, undertrykt
Rød tråd: Husmoderen Karen kommer aldrig udenfor lokalområdet, men drømmer om at stikke af og sejle verden rundt, ingen ved det, en dag kommer en rejsende forbi. à Karen forlader mand og børn, ender under en palme på Påskeøerne.
Det er meget individuelt, hvor mange ideer man har til at begynde med, og hvor meget man rent faktisk kan strukturere og planlægge.
Men det er altid en god idé at begynde med en god og grundig brainstorming, hvor du skriver alt ned, der falder dig ind i forhold til din kommende bog. Åbn et dokument i mappen, skriv alt ned, hvad der falder dig ind i løbet af det næste kvarter, du må ikke slette eller redigere eller tænke over det; bare skriv ned.
Når du afslutter din brainstorming, så gå væk en rum tid, før du vender tilbage og ser på, hvad du fik skrevet ned. Herefter kan du redigere og udvælge ideerne, der dur.
Brainstorm:
Når alt dette er på plads, kan du skabe en foreløbig struktur i bogen. Det er en god metode til at få organiseret ideerne, så du, når du skal skrive, kan klapre derudaf uden at bekymre dig om den røde tråd, for den er der styr på. Når du skaber struktur, er det en god idé at overveje følgende:
Hvad er vigtigt for læseren at vide først?
Hvordan skal den røde tråd være?
I hvilken rækkefølge skal jeg præsentere karaktererne og plottet?
Når alt dette er på plads, kommer alt det sjove.
Den første gennemskrivning af din bog, skal bare være sjov og kreativ. Du skal ikke tænke på redigering eller korrektur nu. Du skal bare skrive. Glem alt om at tjekke, faktatjekke, omskrive, ændre, korrigere og alt det andet for nu. Noter på et papir ved siden af, hvis du skal have noget ud af hovedet. Ellers bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Dette er første udgave, en kladde. Pyt med det hele. Bare få den ned på papir. Så kommer alt det hårde arbejde bagefter. Brug evt. Words værktøjer til lige at markere noget, du senere skal Google, eller understreg en linje, som du skal følge op på, hvis det er meget vigtigt. Men eller bare skriv. Skriv!
Når du når hertil, har du hele din bog færdig som første kladde. Flot! Det er virkelig godt gået. Når du har hvilet lidt ud og fejret det med en drink eller andet, så kommer næste skridt i arbejdet. Den rigtigt hårde del, faktisk.
Nu skal du nemlig redigere.
I min bog Skriv for livet – en guide til skønlitterær skriveteknik har jeg skrevet en del om det at redigere. Det handler ikke bare om at køre en gang stavekontrol (den kan nemlig ikke stave); der er en hel del mere i det.
Du skal læse det hele igennem, du skal tjekke, at plottet holder uden afvigelser, du skal tjekke, om der er en rød tråd, du skal tjekke om scenerne fungerer, om karaktererne er levende og konsekvente, om dele skal skæres væk, fordi de er kedelige, tunge eller træge, om sproget holder stilen, om nogle scener eller kapitler skal byttes rundt, om der skal skrives mere, eller mindre, på noget, om der er flow hele vejen igennem osv. Nu handler det om læseren, ikke dig. Det er læseren, der skal kunne finde vej igennem din historie uden at tabe hverken pusten eller orienteringen. Alt skal drive historien frem, intet må være i vejen eller gøre det tungt.
Når du har arbejdet det hele igennem, så kan du med fordel benytte dig af en betalæser og en professionel redaktør.
Betalæsning er oftest en hobbybeskæftigelse. Andre forfattere eller ivrige læsere tilbyder at læse manuskripter igennem og komme med deres mening. Det er som regel gratis hjælp og en udmærket måde til at få at vide, hvad andre synes om ens værk. Det er dog ikke det samme som professionel hjælp.
Det er bedst at finde betalæsere, der læser indenfor den genre, du skriver i, så de har styr på, hvilken stemning/verden/karaktersæt, du arbejder med.
Som nævnt kort ovenover er det en god idé at sende dit manuskript til en professionel redaktør, når du har arbejdet det igennem selv. Send aldrig den første uredigerede kladde. Så sidder vi redaktører nemlig og bruger al vores tid på at rette de fejl, som du nemt selv kunne have rettet. Og det er spild af god tid. Vent derfor indtil du har rettet det igennem, fået det retur fra din betalæser og været over det igen. Så har du nemlig gjort alt det, du selv kan gøre. En professionel redaktør kan have mange, eller få, rettelser til det, du har lavet. Måske er du ikke enig, men du kan være sikker på, at du altid får solid og professionel rådgivning i forhold til at gøre din bog så god som mulig.
Når du får din bog retur fra redaktøren, skal du igennem den igen. Du vælger til og fra i forhold til de kommentarer, du får retur. Til slut læser du det hele igennem igen, og så er det tid til at sende det ud. Gør nu dit benarbejde, før du vælger forlag. Se, hvad de ellers udgiver, læs deres retningslinjer for indsendelse af manuskripter. Send det, som de beder om, og vent den tid, det tager, selvom det kan være ulideligt. Du kan jo altid begynde den næste bog imens!
God arbejdslyst!
© 2024 Louise H. A. Trankjær
Tema af Anders Noren — Op ↑
