Faldt lige over denne artikel. God inspiration!
Kategori: Skriveråd (Side 2 af 3)
For at gøre det lidt mere overskueligt på hjemmesiden har jeg samlet alle mine forskellige blogindlæg med skrivetips på en side.
Du kan finde siden her.
Har du spørgsmål eller noget, du kunne tænke dig, at jeg skrev om, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på louise@skrivforlivet.dk
Du kan også købe min e-bog om skriveteknik, hvis du foretrækker et samlet værk
Det bedste råd til alle, der gerne vil blive bedre til at skrive, er: Læs, læs, læs. Skriv, skriv, skriv. Det er den absolut bedste metode til at blive bedre til sit fag. Øvelse. 10.000 timer før du er dygtig. Og så skal du blive ved derefter.
Derfor kan du alligevel sagtens søge råd og gode tips fra dem, der kom før dig. Her har jeg samlet 10 af mine yndlingstips til skrivningen. (Oversættelserne er mine.)
Anton Chekov: “Don’t tell me the moon is shining; show me the glint of light on broken glass.”
“Fortæl mig ikke, at månen skinner; vis mig genskinnet af lys i knust glas.”
Jack London: “You can’t wait for inspiration. You have to go after it with a club.”
“Du kan ikke vente på inspiration. Du er nødt til at jagte den med en kølle.”
W. Somerset Maugham: “There are three rules for writing a novel. Unfortunately, no one knows what they are.”
“Der er tre regler i skrivning. Desværre ved ingen, hvad de er.”
Stephen King: “If you don’t have time to read, you don’t have the time — or the tools — to write. Simple as that.”
“Hvis du ikke har tid til at læse, har du hverken tiden – eller redskaberne – til at skrive. Så simpelt er det.”
Mark Twain: “Substitute ‘damn’ every time you’re inclined to write ‘very;’ your editor will delete it and the writing will be just as it should be.”
“Skriv “fandens” hver gang du har lyst til at skrive “meget;” din redaktør vil slette det, og så er skrivningen som den skal være.”
Stephen King: “If you want to be a writer, you must do two things above all others: read a lot and write a lot.”
“Hvis du vil være forfatter, må du gøre to ting oftere end alt andet: læs meget og skriv meget.”
Margaret Atwood: “If I waited for perfection, I would never write a word.”
“Hvis jeg ventede på perfektion, ville jeg aldrig få skrevet et ord.”
Kurt Vonnegut “Write to please just one person. If you open a window and make love to the world, so to speak, your story will get pneumonia.”
“Skriv for at glæde bare en enkelt person. Hvis du åbner vinduet og elsker med hele verden, for at sige det på den måde, vil din historie få lungebetændelse.”
John Steinbeck: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day, it helps. Then when it gets finished, you are always surprised.”
“Glem idéen om, at du nogensinde bliver færdig. Mist overblikket over de 400 sider og skriv bare en side hver dag, det hjælper. Når den så bliver færdig, er du altid overrasket.”
Mario Vargas Llosa: “If I started to wait for moments of inspiration, I would never finish a book. Inspiration for me comes from a regular effort.”
“Hvis jeg begyndte at vente på øjeblikke af inspiration, ville jeg aldrig blive færdig med en bog. Inspirationen kommer til mig ved gentagen indsats.”
God skrivelyst!
“You can’t wait for inspiration. You have to go after it with a club.” ~Jack London
Som redaktør, som forfatter og generelt som en, der interesserer sig for at skrive støder du tit på andre skrivende, der desperat søger inspiration. De findes i Facebookgrupper, på forskellige fora, i skriveklubber, til foredrag og alle andre steder, hvor skrivelystne mennesker kommer. “Hvis bare inspirationen ville komme, når jeg har tid,” hører jeg ofte. “Når jeg så har allermest travlt, så er den der …” Den. Den berømte, pragtfulde idé, den bevingede inspiration, musen. Lige der midt i mødet, i søvnen, i brusebadet, på vej til konfirmation. Men hvorfor ikke, når du har tid til at skrive? Hvordan fanger du den ind, når det er tid?
Jeg har dog mange gange sagt, at inspiration ikke er noget, der kommer flimrende ind på glitrende vinger. Inspiration skal arbejdes frem, og det kan snildt gøres, når der er tid til at skrive. Der er flere metoder til, hvordan du kan grave inspirationen frem, når den skal bruges. Her er et par af dem:
- Almindelige samtaler. Ring til nogen. Besøg nogen. Og lyt på en helt anden måde end du plejer. Læg mærke til de små ting. Er der noget, der undrer dig ved din samtalepartner? Et udtryk, en mine, deres gestik. Bid mærke i detaljerne. Du kan også bare stikke ind i 7/11 efter en pose lakridser og lægge mærke til ekspedienten eller de andre i køen med dine nye detektivøjne. Sig noget til dem, før en kort samtale (eller en lang). Noter alle detaljer fra påklædning til betalingsmetode, ansigtsfarve, hvilken plastikpose de har med. Dyk helt ned i det, og mærk så inspirationen komme.
- Almindelige ting. Undersøg, hvordan almindelige ting virker helt ned i detaljen. Ja, der kommer vand ud af hanen, når du drejer på den, men helt ned i detaljen: Hvordan kommer det op i rørene, hvordan sidder rørene sammen, hvor leder de hen, hvor store er de. Eller kaffemaskinen. Eller Rukolåsen. Leg nørd. Undersøg det, til du ved alt om det. Så trigger du det rigtige sted i hjernen.
- Gør ting anderledes, end du plejer. Gå en anden vej, sæt dig på en anden stol, brug den anden hånd, tag anderledes tøj på. Skub din hjerne ud af rutinen ved at ændre almindelige vaner. Drik noget andet, sid anderledes, gør noget nyt, og så vil elektriciteten komme.
- Sæt en ny slags musik på. Hører du normalt radio? Pop? Keyboard Klaus? Sæt noget helt anderledes musik på og lyt til det, sådan rigtigt. Sæt dig ned, luk øjnene og lyt. Tænk over, hvem der lytter til denne slags musik, se dem for dig. Hvem er de? Hvordan er deres liv? Hvordan ser de ud, hvordan taler de. Alt ved dem. Mærk så energien.
- Rollespil. Bliv til en anden person. Igen ændrer den anderledes metode din hjernes elektricitet, og du vil opleve, at der pludselig er energi på kreativiteten. Lad som om, du er en anden, ændr dit tøj, din stemme, din måde at gå på. Se for dig, hvem du er, mærk det i din krop, forestil dig alle detaljer ved denne person. Deres navn, alder, hvor de bor, deres familie, venner, job. Bliv ved, indtil det føles ægte, som en del af dig. Og skriv så.
Disse teknikker er alle skabt til at omdirigere hjernens rutinefrekvenser og starte kreativiteten, også kaldet inspiration. Prøv dem af og se, hvilken der virker for dig. Og god skrivelyst!
Jeg er gået i skriverly langt fra hverdag og familie. Det betyder, at jeg fra i går til mandag er fuldstændig isoleret og kun skal beskæftige mig med at redigere og afslutte min nye roman. Det er et ganske overvældende og stort arbejde, som nok kan tage pippet fra de fleste. Og faktisk er det omtrent tusind gange lettere at redigere andres tekster end det er at redigere sine egne.
Når du gennemlæser din egen tekst kæmper du ikke bare med klumpet sprog, plotfejl og flade karakterer, som du selv mere eller mindre er blind for, fordi de ser ganske fine ud i din fantasi, og du skal evne at se dem på afstand for at kunne se fejlene, nej, du kæmper også imod din egen selvbevidsthed, som ganske givet vil fortælle dig, at du egentligt ikke besidder talent på noget plan.
Den bedste metode for mig er den helt slaviske metode, hvor du i stedet for at kigge efter det hele på en gang, som jeg gør i mit arbejde som redaktør på andres tekster, så kigger jeg efter én ting af gangen, så historien ikke bare spiller videre i mit hoved imens. Og jeg ignorerer alle former for jantelovssnak, som afspilles i min hjerne.
- I første gennemlæsning kigger jeg efter, om der er en rød tråd i kernehistorien: bliver den spundet og afviklet, som den skal, og er der nogle løse ender.
- Beskriv din roman i et kort resumé på en halv side eller mindre. Lad som om, du skal forklare plottet for en anden person. Fungerer det? Giver det mening? Står det skarpt nok? Ellers skal det laves om.
- Så kigger jeg efter, om alle scener og karakter medvirker til den røde tråds fremdrift.
- Så er det tid til at gennemlæse på sceneplan. Fungerer alle scener, er de nødvendige, er de knivskarpe.
- Er alle karakterer rodfæstede, gennemarbejdede og afrundede, så de fremstår som rigtige mennesker, ikke ensidige?
- Siger teksten det, den skal sige? (Det er uhyggeligt svært at vurdere selv).
- Er der noget, der trækker teksten ned? Tunge partier, forklaringer, der er unødvendige, scener, som jeg måske elsker, men som ikke gør noget for historien.
- Og så selvfølgelig den kedelige del: Korrekturen. Stavekontroller er ganske fine til den grove del, omend jeg oplever, at selv de computerprogrammerede stavekontroller er begyndt at dele navneord. Så tjek det nu ordenligt igennem selv, selvom det tager lang tid.
- Overvej nu kraftigt, om du ikke bør bruge tid og penge på at få en professionel til at arbejde det igennem, inden du sender det ud i verden. Redaktører og korrekturlæsere findes af en grund!
- Og endelig, den mest uhyggelige og skræmmende del: Passer dit manuskript ind i bagkataloget for det forlag, du vil sende til? Ellers find et mere passende et.
Så det er alt det ovenstående, jeg hygger med i mit flyverskjul denne weekend. Næste gang, jeg tager en pause, skal jeg en tur ned til havet og gå lidt, trække vejret, lytte til bølgerne og afspille min historie i hovedet for at se, om den har bid nok på afstand. Jeg elsker den, selvfølgelig gør jeg det, men betyder det, at den absolut skal ud i verden?
God weekend derude!
Jeg har før skrevet om, at det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder. Selv benytter jeg mig ikke af modeller og strukturer andet end håndskrevne noter og lister, der sandsynligvis ender helt anderledes end planlagt, men jeg har lært om mange forskellige metoder, og jeg ved, at der er rigtigt mange, der bruger strukturer og modeller til at holde overblik over processen. Og det er en god idé, især hvis der er perioder, hvor man ikke får skrevet så meget og derfor kommer ud af stoffet.
Overordnet set er der dog altid en proces, en struktur, man følger mere eller mindre bevidst, og der er nogle trin på vejen, som gør, at det hele bliver lidt nemmere og mere klart, og ikke mindst hurtigere, så du kan undgå skriveblokeringer og manglende gejst, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.
Jeg har inddelt processen i 7 trin, der skaber en naturlig rytme og et godt overblik.
-
Før du går i gang med at skrive
Nogle helt basale trin i planlægningsprocessen er at skabe et nyt dokument, sætte det op i det rigtige format, skrive titel (eller arbejdstitel) på, lave en mappe på computeren og notere alt det, du kan, for at have den visuelle struktur, som kan skabe grobund for resten af arbejdet. Når rammerne er skabt, glider arbejdet ofte lettere. Du kan, hvis du kan lide at arbejde med det, lave en automatisk indholdsfortegnelse, der opsamler kapitler og kapitelnavne for dig, mens du skriver. Alt i alt hjælper det hele med at skabe følelsen af en bog, og det giver medvind i sejlene mere end det at kigge på det hvide, skræmmende dokument, der afventer dine ord.
-
Opdeling af din bog, plan og plot.
Denne del er der mange, der synes er kedelig, men sandheden er, at det i sidste ende kan spare dig for rigtig meget tid og store ærgrelser. Hvis du har en plan fra starten, ender du aldrig med at måtte slette store dele af dit manuskript, som pludseligt ikke fungerer, eller kæmpe med at ændre den røde tråd fra start til slut, fordi du halvvejs gennem historien ændrer mening om et plottwist eller andet.
Denne form for struktur kan virke kvælende på nogen, der, ligesom mig, ofte bare går i gang med at skrive og så ser, hvor de ender, men det kan også virke befordrende for kreativiteten at have en klar vision fra begyndelsen. Og igen så sparer du tiden, du ville have brugt på at gå det hele igennem igen.
Planen, du kan lave, er en oversigt over dine grundideer, pointerne i din bog, den basale struktur, hvad der skal være i de forskellige kapitler, undertitler. Men du kan også gøre det meget mere enkelt og starte med:
Emne: Husmors udlængsel og hemmelige drømme i 1930’erne, uforløst, undertrykt
Rød tråd: Husmoderen Karen kommer aldrig udenfor lokalområdet, men drømmer om at stikke af og sejle verden rundt, ingen ved det, en dag kommer en rejsende forbi. à Karen forlader mand og børn, ender under en palme på Påskeøerne.
Det er meget individuelt, hvor mange ideer man har til at begynde med, og hvor meget man rent faktisk kan strukturere og planlægge.
Men det er altid en god idé at begynde med en god og grundig brainstorming, hvor du skriver alt ned, der falder dig ind i forhold til din kommende bog. Åbn et dokument i mappen, skriv alt ned, hvad der falder dig ind i løbet af det næste kvarter, du må ikke slette eller redigere eller tænke over det; bare skriv ned.
Når du afslutter din brainstorming, så gå væk en rum tid, før du vender tilbage og ser på, hvad du fik skrevet ned. Herefter kan du redigere og udvælge ideerne, der dur.
Brainstorm:
Hvad skal det handle om?
Hvem er hovedperson?
Hvilken konflikt er der?
Hvad skal budskabet være?
Hvordan får jeg meningen frem?
Hvilken stemning ønsker jeg?
Hvem er antagonisten?
Hvor begynder og ender historien?
Hvilke scener ønsker jeg?
Når alt dette er på plads, kan du skabe en foreløbig struktur i bogen. Det er en god metode til at få organiseret ideerne, så du, når du skal skrive, kan klapre derudaf uden at bekymre dig om den røde tråd, for den er der styr på. Når du skaber struktur, er det en god idé at overveje følgende:
Hvad er vigtigt for læseren at vide først?
Hvordan skal den røde tråd være?
I hvilken rækkefølge skal jeg præsentere karaktererne og plottet?
Når alt dette er på plads, kommer alt det sjove.
-
Skriveprocessen
Den første gennemskrivning af din bog, skal bare være sjov og kreativ. Du skal ikke tænke på redigering eller korrektur nu. Du skal bare skrive. Glem alt om at tjekke, faktatjekke, omskrive, ændre, korrigere og alt det andet for nu. Noter på et papir ved siden af, hvis du skal have noget ud af hovedet. Ellers bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Dette er første udgave, en kladde. Pyt med det hele. Bare få den ned på papir. Så kommer alt det hårde arbejde bagefter. Brug evt. Words værktøjer til lige at markere noget, du senere skal Google, eller understreg en linje, som du skal følge op på, hvis det er meget vigtigt. Men eller bare skriv. Skriv!
-
Redigering og omskrivning
Når du når hertil, har du hele din bog færdig som første kladde. Flot! Det er virkelig godt gået. Når du har hvilet lidt ud og fejret det med en drink eller andet, så kommer næste skridt i arbejdet. Den rigtigt hårde del, faktisk.
Nu skal du nemlig redigere.
I min bog Skriv for livet – en guide til skønlitterær skriveteknik har jeg skrevet en del om det at redigere. Det handler ikke bare om at køre en gang stavekontrol (den kan nemlig ikke stave); der er en hel del mere i det.
Du skal læse det hele igennem, du skal tjekke, at plottet holder uden afvigelser, du skal tjekke, om der er en rød tråd, du skal tjekke om scenerne fungerer, om karaktererne er levende og konsekvente, om dele skal skæres væk, fordi de er kedelige, tunge eller træge, om sproget holder stilen, om nogle scener eller kapitler skal byttes rundt, om der skal skrives mere, eller mindre, på noget, om der er flow hele vejen igennem osv. Nu handler det om læseren, ikke dig. Det er læseren, der skal kunne finde vej igennem din historie uden at tabe hverken pusten eller orienteringen. Alt skal drive historien frem, intet må være i vejen eller gøre det tungt.
-
Feedback
Når du har arbejdet det hele igennem, så kan du med fordel benytte dig af en betalæser og en professionel redaktør.
Betalæsning er oftest en hobbybeskæftigelse. Andre forfattere eller ivrige læsere tilbyder at læse manuskripter igennem og komme med deres mening. Det er som regel gratis hjælp og en udmærket måde til at få at vide, hvad andre synes om ens værk. Det er dog ikke det samme som professionel hjælp.
Det er bedst at finde betalæsere, der læser indenfor den genre, du skriver i, så de har styr på, hvilken stemning/verden/karaktersæt, du arbejder med.
-
Professionel redigering
Som nævnt kort ovenover er det en god idé at sende dit manuskript til en professionel redaktør, når du har arbejdet det igennem selv. Send aldrig den første uredigerede kladde. Så sidder vi redaktører nemlig og bruger al vores tid på at rette de fejl, som du nemt selv kunne have rettet. Og det er spild af god tid. Vent derfor indtil du har rettet det igennem, fået det retur fra din betalæser og været over det igen. Så har du nemlig gjort alt det, du selv kan gøre. En professionel redaktør kan have mange, eller få, rettelser til det, du har lavet. Måske er du ikke enig, men du kan være sikker på, at du altid får solid og professionel rådgivning i forhold til at gøre din bog så god som mulig.
-
Udgivelse
Når du får din bog retur fra redaktøren, skal du igennem den igen. Du vælger til og fra i forhold til de kommentarer, du får retur. Til slut læser du det hele igennem igen, og så er det tid til at sende det ud. Gør nu dit benarbejde, før du vælger forlag. Se, hvad de ellers udgiver, læs deres retningslinjer for indsendelse af manuskripter. Send det, som de beder om, og vent den tid, det tager, selvom det kan være ulideligt. Du kan jo altid begynde den næste bog imens!
God arbejdslyst!
Det der med titler og første linje
Før, imens eller efter, du skriver din bog, er der to ting, der altid ligger dig meget på sinde: Titlen og fortællingens første linje. De to ting skal altså bare sidde lige i skabet, det skal rulle godt over tungen og ikke mindst skal det være mindeværdig. Og hvordan er det lige, at du sørger for, at det bliver netop sådan?
Der er ingen fast opskrift eller regel for, hvordan du kan gøre det helt perfekt, men det er muligt at søge inspiration. Det kan man enten gøre i bogreolen eller på internettet, hvor der er masser af spændende sider. Er du i legehumør, kan du prøve at finde din næste title på en random generator, som denne.
Du kan også lade dig inspirere af samlingen af fantastiske første linjer, som jeg har samlet på internettet fra bøger, jeg har læst.
“Happy families are all alike; every unhappy family is unhappy in its own way.” Leo Tolstoy, Anna Karenina
“You better not never tell nobody but God.” Alice Walker, The color of purple
“He was an old man who fished alone in a skiff in the Gulf Stream and he had gone eighty-four days now without taking a fish.” Ernest Hemingway, The Old Man And The Sea
“If you really want to hear about it, the first thing you’ll probably want to know is where I was born, and what my lousy childhood was like, and how my parents were occupied and all before they had me, and all that David Copperfield kind of crap, but I don’t feel like going into it, if you want to know the truth.”J. D. Salinger, The Catcher In The Rye
“All children, except one, grow up.” J.M. Barrie, Peter Pan
“As Gregor Samsa awoke one morning from uneasy dreams he found himself transformed in his bed into a monstrous vermin.” Franz Kafka, Metamorphosis
“Many years later, as he faced the firing squad, Colonel Aureliano Buendía was to remember that distant afternoon when his father took him to discover ice.”Gabriel García Márquez, One Hundred Years Of Solitude
“In a hole in the ground there lived a hobbit. Not a nasty, dirty, wet hole, filled with the ends of worms and an oozy smell, nor yet a dry, bare, sandy hole with nothing in it to sit down on or to eat: it was a hobbit-hole, and that means comfort.” J.R.R. Tolkien, The Hobbit
“It was a bright, cold day in April, and the clocks were striking thirteen.” George Orwell, 1984
“When Mr. Bilbo Baggins of Bag End announced that he would shortly be celebrating his eleventyfirst birthday with a party of special magnificence, there was much talk and excitement in Hobbiton.” J.R.R. Tolkien, The Fellowship of the Ring
“It was a queer, sultry summer, the summer they electrocuted the Rosenbergs, and I didn’t know what I was doing in New York.” Sylvia Plath, The Bell Jar
“Mr. and Mrs. Dursley of number four Privet Drive were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much.” J.K. Rowling, Harry Potter and the Philosopher’s Stone
“I still remember the day my father took me to the Cemetery of Forgotten Books for the first time.” Carlos Ruiz Zafon, The Shadow of the Wind
“A writer never forgets the first time he accepted a few coins of a word of praise in exchange for a story … a writer is condemned to remember that moment, because from then on he is doomed and his soul has a price.” Carlos Ruiz Zafon, The Angel’s Game
Planlægger du at skrive i weekenden, eller er du en af dem, der afventer musens komme og måske eller måske ikke bliver inspireret, når der er tid? Måske går hele weekenden uden inspiration, og du får ikke skrevet en linje.
- På dit job er der en sød unge pige/dreng, du ofte lægger mærke til og måske er lidt forelsket i. Da du begynder at spørge ind til hende/ham, viser det sig, at ingen rigtigt ved, hvad hun/han laver, og til sidst finder du ud af, da du spørger chefen, at han faktisk ikke aner, hvem hun/han er.
- I har været bedste venner så længe, du kan huske. I en rum tid føler du, at din ven har haft nogle problemer rent psykisk, og du overtaler ham/hende til at gå til psykolog. Efter nogle sessioner, da han/hun får det bedre, opdager du, at du altid har været hans/hendes opdigtede ven.
- Du har lånt din vens computer, da din brændte sammen få timer før en skriftlig eksamensdeadline. Du klikker lidt rundt, mens du desperat forsøger at gøre din opgave færdig. Du opdager en video i hans Dropbox-mappe. Videoen hedder: Hvis du ser denne video, har de dræbt mig. Problemet er, at han stadig er i live.
- For ti år siden i dag var der en hjemløs mand på gaden foran supermarkedet, der greb fat i din arm og hviskede: “I dag om ti år kl. 15:27 skal du kravle ned under dit skrivebord og blive der, indtil glimtet er væk. Så skal du vælge den grønne dør.”
- Du er på en natklub, og du keder dig bravt. Der er ikke rigtigt noget, der giver mening for dig mere. Pludseligt dukker en mand op, stikker dig et visitkort og hvisker: “Ring til dette nummer, hvis du vil ændre dit liv drastisk.” Du går ud i baggården, tænder en smøg og ringer op.
God fornøjelse, og god weekend 🙂
Otte tips til at score en forlægger
Læg en plan
Det er ikke nemt at finde den rette partner, og det er derfor vigtigt at have en plan forud for arbejdet. Find ud af, hvad du vil, hvem du vil, hvor du vil hen med det, hvad dit budskab er, hvad der skal komme ud af det. Hvilken form for forhold ønsker du dig, og hvad er du selv parat til at gøre for det. Hvad har andre som dig gjort? Find dine artsfæller og undersøg, hvor de har scoret en forlægger.
Gør dit forarbejde
Når du har planen klar, så kan arbejdet gå i gang. Du har nu udset dig din ideelle partner og lagt en plan for fremtiden. Nu skal du finde ud af, hvordan du finder frem til denne partner. Hvor holder han/hun til henne? Hvordan er miljøet, omgangstonen, kravene til at være med. Hvad kan din partner lide? Hvad går slet ikke omkring ham eller hende. Tjek de tidligere forhold. Ligner du dem, eller er der noget, du kan forbedre for at passe bedre ind? Hvad skal der til, for at du kan komme i betragtning netop her?
Vær de rigtige steder
Når al din forberedelse er klar, er det på tide at opsøge de steder, din udkårne kommer. Mød op i god stil og sørg for godt humør uden at være overgejl. Drik dig ikke fuld og vær heller ikke alt for meget dansemus, men vær gerne åben og munter, mingl godt med stedets andre gæster og vis, at du har styr på tingene. Det gør et godt indtryk selv på afstand. Planlæg gerne at fremvise dig på denne vis over et længere stykke tid, før du rent faktisk præsenterer dig for din kommende forlægger. Tag på Insta den ene lørdag, Face den næste. Gør et godt indtryk. Sving ind forbi Twitter, og glem ikke Din Blog.
Hav styr på dine ting
Herefter gælder det om at have styr på sine ting. Nu har du fundet din vej, valgt din udkårne og fundet de rigtige steder at være. Nu skal du vise, at du har styr på dine ting. Tal om det, du ved, bland dig i de rigtige debatter, fortæl om dine passioner, din historie, det, du gerne vil. Men sørg for, at du ikke blander dig i det, du ikke ved noget om. Det gør aldrig et godt indtryk.
Vær lækker
Sørg for altid at være lækker. Det nytter ikke noget, at der er sovsepletter ned af slipset eller strømpebukser, der er løbet. Du skal vise, at du har gjort noget ud af dig selv, at du er seriøs med det, du vil, og at du kan følge det i mål. Vask sproget grundigt, pak det hele lidt lækkert ind, slet alle unødvendigheder, poler kapitelnavene og hav en titel, der vil noget.
Præsenter dig
Når du nu har gjort alt dit forarbejde, vist dig frem, poleret din stil, fundet din vej, valgt din udkårne og været tilstede i en tid. Nu er det tid til præsentation. Henvend dig som din udkårne sikkert har foreskrevet på sin hjemmeside. Forsøg ikke andre veje; det giver sjældent pote. Vær stilsikker, direkte, vis, hvem du er, vær klar omkring, hvad du vil og træk dig så tilbage. Du må ikke være anmassende, men heller ikke alt for spag. Find en god middelvej.
Vær tålmodig
Vent i den tid, det tager. Ryk ikke for svar. Du må bare vente.
Hav en plan B
Trods alt dit hårde benarbejde er der jo en risiko for, at din udkårne siger nej tak. Trods dit smukke produkt, din charme, din tilstedeværelse, din viden og flere års knokkel, så risikerer du, at det bliver afvist. Og hvad gør du så? Her er det en god idé at have en plan B: vær afklaret om, hvad du gør i tilfælde af en afvisning. Prøver du en ny? Eller lægger du det hele på hylden for en tid.
Så er der kun en ting tilbage at gøre: Skriv en ny bog, og start forfra igen.
Hvis du ikke har prøvet det før, kan det være svært at vide, hvad en redaktør kan gøre for dig, altså hvad du rent faktisk får for dine penge. For at afhjælpe dette tilbyder jeg, at du kan ”teste en redaktør”. Det betyder, at jeg vil give dig en fuld redigering af 5 sider fra dit projekt for 399,- kr.
Du kan bruge kommentarerne og de gode råd til selv at arbejde videre med din tekst, eller måske får du mod på at bruge en redaktør på hele projektet.
Hvis du har lyst til at prøve det af, så send kr. 399,- via MobilePay 6133 1602 og send de fem (sammenhængende) sider til louise@skrivforlivet.dk
