Fuld fart frem

Godmorgen verden!

Det er august. En lækker rejse med familien venter lige om hjørnet, kun halvanden uge nu, og jeg knokler igennem på kælderkontoret for at nå de sidste deadlines, så jeg bare kan slippe det hele og slappe af i en hel uge.

Der er så meget spændende i horisonten. Postmanden er på vej med første tryk af “Eliors sang.” “Blå nætter” er i anden redigeringsrunde, og inden længe skal jeg også på skriveweekend og give den gas med tredje bog i Syvstjernesagaen. Og det er bare mine egne ting.

Fantasyfestivalen er også på trapperne, og udover “Eliors sang” byder den på mine oversættelser af “Heksemåne” af Jim Butcher og “Magikerne” af Lev Grossman. For ikke at nævne søde Rikkes toer “Modvind” i serien om De Underjordiske.

Der er så meget godt lige nu, at jeg slet ikke kan lade være med at rende rundt med et smil på munden hele tiden. Og nævnte jeg, at jeg også skal have en uges ferie?

Hvad laver I derude?

morgenløb #eliorssang #morliv #forfatterliv #syvstjernesagaen #blånætter #meredanskfantasy #oversætterliv #fantasyfestival #livetergodt #givdengas #36timeridøgnettak #levgrossman #jimbutcher #superlux

En magisk oversættelse

Jeg kan huske, at jeg dengang, jeg læste Harry Potter-serien, tænkte, at det måtte være vildt sjovt at være oversætter på sådan et projekt. Næsten alle steder og navne har en betydning eller reference i sig, fx Glitterik Smørhår/Gilderoy Lockhart, der refererer til en slesk og selvglad person, og den betydning skal overføres til noget lignende på dansk. En hel verden i oversættelse – sikke et arbejde, sikke en udfordring. Jeg havde ikke forestillet mig dengang, at jeg skulle få lov til noget lignende.

Lev Grossman er forfatter til trilogien om Magikerne, som også er lavet som tv-serie. Han har på samme vis som J.K. Rowling skabt et helt univers fyldt med mere eller mindre skjulte betydninger og referencer og ikke mindst metareferencer. Da den opgave landede på mit skrivebord, blev jeg fyldt med lykkelig præstationsangst. 

Første bog i serien udkommer på årets fantasyfestival, og jeg er lige så stolt af den som af min egen Eliors sang, som udkommer samtidig. Jeg sidder netop nu og gennemgår manus, efter den har været i korrektur. Der er stadig smårettelser, der skal gennemgås, og stavemåder, der skal være konsekvente. Der har været så mange overvejelser og gennemlæsninger for at finde ud af, hvordan ting skulle oversættes – et enormt projekt, som har sat alle hjernevindinger i elektrisk bølgegang. 

Grossman har skabt en helt unik, magisk verden fyldt med en egen historie, mærkelige væsener, vold, sex og depression og ikke mindst en fornemmelse af virkelighed i form af alle de mure, man som menneske render panden imod. Han overrasker konstant, når man læser ham, intet er forudsigeligt, og hver gang man føler, man har regnet ham ud, stikker han af i en anden retning. Grossmans historie er i flere lag: en ung mand, der elsker fantasy, læser om en fantasyverden, ender så i en fantasyverden, hvor den fantasyverden, han læste om, er virkelig, men dog langt fra hvad han havde drømt om. Lag på lag på lag. Den virkelige verden er grå og kedelig, men er fantasyverdenen meget bedre? Det er nok umuligt at finde det udenfor, som man ikke kan finde indeni.

Jeg har elsket at lege med oversættelserne af Den hyggelige hest, Harpers ild-formning, Liljeheksen, Vogterkvinden, Nedre Skvulp og Hid & Did. Min største udfordring var stedet Chankley Bore. Chankley Bore nævnes ti gange i de tre bøger, men på intet tidspunkt er der noget, der kan forklare, hvad ‘Bore’ betyder i dette tilfælde. En enkelt gang undrer en af personerne sig og siger, at navnet næppe betyder ‘tidal bore’, altså at det henviser til en flodbølge, der dannes af tidevand i en form for tilbagegående bølge. Området Chankley Bore beskrives som et sted fyldt med næsten snorlige runde bakker på række og med et enkelt egetræ på hver bakke, altså noget lidt absurd. Desuden bruges Chankley Bore i et fjollerim skrevet af Edward Lear i 1817. Her skulle jeg altså finde en oversættelse, der både indbefattede den gamle reference, tidevandsbølge, et kedeligt sted og det faktum, at Quentin hele tiden forsøger at finde ud af kedsomheden lige meget, hvilken verden han befinder sig i. Dertil kommer, at chankley referer til en snegl med en form for snoet sneglehus … Og velbekomme. Det tog mig flere dage at finde frem til noget, der kunne være dækkende. Det blev til Kedsomhedens Snurrer.

Jeg sender manus videre til tryk med bævende hænder, og jeg håber, at alle fantasyelskerne derude vil komme forbi Superlux’ stand på Fantasyfestivalen og tjekke første bind af Magikerne. Det er fantasy, når det er allerstørst, og det er en verden, man kan forsvinde i og glemme alt andet. 

Hovedpersonen Quentin har fået en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg er slet ikke i tvivl om, at han vil trampe ind i alle andres med magiske træsko på. Glæd jer!

Det klør i fingrene for at komme i gang med de næste to i serien! 

Vind to bøger fra skønne Svane & Bilgrav

To af mine oversættelser for skønne Svane & Bilgrav er nu ude på hylderne.

Her er de #stærkekvinder i fokus, for det er noget, som Svane & Bilgrav er rigtig gode til. Dybe, velskrevne, stærke bøger med masser af sjæl og hjerte.

Og du kan blive den heldige vinder af disse to: Gruppen af Christie Tate og Sidste afgang af Julie Clark. Jeg kan garantere, at det er spændende og berigende læsning fra start til slut.

Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at hoppe ind på Instagram og følge mig og Svane & Bilgrav. Følg linket herunder:

Fredag. Forår. Livet er godt.

Jeg har som altid masser at tage mig til på kælderkontoret med den skønne udsigt. Posten har lige været forbi med et læs nye anmeldereksemplarer, og indbakken er fyldt med ting, jeg skal tænke over og svare på.

Computermaven er rumlende fyldt med spændende manuskripter, der skal oversættes, redigeres, læses og vurderes. Og lige om lidt er det weekend.

Alt imens er “Lysets datter” ved at blive indlæst som lydbog, og “Eliors sang” og en anden spændende nyhed bliver kærligt behandlet hos hver deres redaktør. Jeg skal også se at komme videre med treeren i Syvstjernesagaen. Og så kildrer mine fingre og hjernebølger efter at gå i gang med noget helt nyt.

Jeg gad godt strække denne fredag ud i uendelighed og bare skriveskriveskrive, men inden længe er ungerne hjemme fra skole og børnehave, der skal hygges, krammes og spises snolder, og weekenden forude byder på ukrudtslugning og rengøring. Måske en god, lang løbetur.

Jeg skal have opfundet en tidsstrækker … God weekend derude!

Søvnmangel og selvdisciplin

Jeg kom først i seng klokken to i nat, fordi jeg var til koncert med Texas i Amager Bio i går aftes, men vækkeuret ringede alligevel klokken seks. De manglende timer kan tydeligt mærkes, men jeg lever højt på en fed oplevelse.

Der er masser at lave på kælderkontoret: en oversættelse, en flowlæsning, redigering af egne skriblerier, mails, der skal besvares og nye, spændende projekter, der skal holdes styr på. Og nu er det snart sommer, og efter sommer kommer der nye bøger fra min hånd, som jeg glæder mig voldsomt til at dele med jer.

Jeg er træt, men hold nu op, hvor var det en fed koncert i går. Jeg så Texas første gang på Midtfyns Festival i 1997 … Jeg begyndte at tælle, men droppede det hurtigt igen. Lad os bare sige, at det er imponerende, at Sharleen og co. stadig kan levere et brag af en koncert, der får rystet støvet af samtlige celler i kroppen.

fedeoplevelser #hovedregning #hjemmehosredaktøren #oversætterliv #skrivforlivet #heltomnattenheltomdagen #texastheband #amagerbio #ogsåpåenmandagaften

Fredag

Fredag.

Fem kilometers løb i gyldent morgenlys. Forude lurer weekenden, der er fyldt med børneaktiviteter og hjemmehygge.

Jeg er i gang med at oversætte skønne Katherine Mays Wintering, en bog, der handler om at sætte tempoet ned, finde nærvær og hvile, lade krop og sind synke ned i den basale ro, der gør, at vi kan mærke os selv og livet helt tæt på. Det er dybt inspirerende, og netop det med at turde give slip i en tid, er noget, der sætter tanker i gang hos mig.

Vi har så travlt, der er så meget prestige i at være i gang, karrierer, hjemmebagte boller, projekter med ungerne, hjemmet, haven, familien, arbejdet, interesser … og er det faktisk lidt tabu at sige, at man ikke orker noget?

En interessant debat og stof til eftertanke. Glæd dig til bogen! Og hav en underskøn weekend, hvor det måske er helt okay bare at være grønsag på sofaen?

#weekend#morgenløb#katherinemay#wintering#sætfartenned#paspådigderude#svaneogbilgrav#oversætterliv

Om snigudgivelser og kaffeslabberaser

Jeg elsker denne artikel om en otteårig dreng, der sneg sin håndskrevne bog ind på et bibliotek, og nu vælter sig i tilbud fra forlag.

Prøv at læse det her.

Det er fredag, jeg har færdiggjort to redigeringsrunder i løbet af ugen, og er nu i gang med at oversætte The Maid af Nita Prose for skønne Svane & Bilgrav, som bare bliver ved med at komme med den ene brillante udgivelse efter den anden.

Udenfor er det silende regnvejr, men hist og her titter erantis og vintergækker frem og hvisker om, at nu bliver det snart forår. I næste weekend skal jeg i sommerhus og skrive-skrive-skrive sammen med fantastiske Rikke Alrø. Den kommer til at stå på kaffe, Pepsi Max og kopnudler i tre dage i streg, men forhåbentligt vender vi hjem med funklende nye manuskripter, som vi kan føje til udgivelseslisten.

Jeg har gjort et lille indhak i den vaklende anmelderstak, men der venter stadig flere gode anbefalinger, som jeg glæder mig til at dele med jer. For nu venter weekenden, der involverer familiehygge, rengøring, børnekoncert og læsning. Jeg genlyttelæser Stephen Kings Atlantis lige nu, og for pokker, hvor kan den mand bare skrive. Den kan du roligt skrive på listen.

Jeg ønsker jer alle en ganske vidunderlig weekend fyldt med smil, kaffeslabberaser, hyggestunder og gode tanker.

Forår og Raynor Winn

Der er forår i luften. Solen har lagt sig tungt over skoven udenfor kælderkontorets vindue. Det er ved at være tid til, at alting vågner, og det er en stærk kraft, der giver genklang i hjertet.

Jeg er i gang med at oversætte Raynor Winn, efterfølgeren til Saltstien, som I måske har læst. Hendes forbindelse med naturen er dybt inspirerende, og jeg elsker at lege med hendes poetiske sprog. Det er så sanseligt, at det når langt ud over skærmen og slår kolbøtter med saltsprøjt og muldlugt hen over tastaturet. Hendes skævhed i forhold til mennesker, og hendes kamp for at komme overens med Moths sygdom er hjertegribende, og jeg har flere gange måtte holde tudepauser. Det bliver en voldsom og læseværdig bog, som I godt kan skrive på listen.

Det er fredag, ungerne kommer tidligt hjem, den står på pizza, sofahygge og snolder i aften, måske en god film? Nogen forslag?
Hvis vejret holder, skal vi gå en lang tur i weekenden med både to- og firbenede unger. Foråret lokker. Jeg skal finde vintergækker.

detdufterafforår #raynorwinn #saltstien #oversætterliv #livetsomoversætter #viskalfindevintergækker #sanseligogpoetiskskrivning #svaneogbilgrav #jegelskermitarbejde #vildeskriverier #forårsfornemmelser #kælderkontor #fredag #iaftenstårdenpåfilm #skønnepersoner #weekendentruer

Isslag og dårlige anmeldelser

Køerne var ikke helt vågne, da jeg løb forbi dem klokken syv i morges, men nu er de oppe og i gang med fredagsgræsningen. Fem kilometers løb på isslag er knap så sjovt, måtte jeg erkende, men jeg kom i mål til trods for en lettere dårlig tid. Og sådan kan det nogle gange være både godt og dårligt på samme tid.

Det er sjældent, at noget er enten eller. Blandede følelser med mange nuancer, ligesom med anmeldelser og læsere. En bog kan have noget, men mangle noget andet. En god historie, der er dårligt skrevet, eller et forunderligt sprog bundet om en kedelig handling. Eller måske bare noget, der ikke rigtigt griber, fordi man ikke kan relatere til det.

Indenfor de sidste par uger har “Lysets datter” mødt to læsere med hver sin mening. Den ene kunne slet ikke forholde sig til Enilia og syntes, at hendes kamp mod sit lave selvværd og den manglende tillid til andres gode intentioner skabte en karakter, der var utroværdig. Den anden læser fandt bogen tryllebindende. Det er umuligt at falde i alles smag.

Jeg er ikke god til dårlige anmeldelser. Er der nogen, der er det? Det gør ondt, når andre ikke synes, at det, jeg laver, er godt, og jeg skal hale mig selv op hver gang og tale dunder, før jeg kommer på banen igen. Samtidig ved jeg, at med den metier, jeg har valgt, så er det virkelig noget, jeg skal have lært. Der vil altid komme dårlige anmeldelser. Der vil altid være nogen, der ikke ser verden, sådan som jeg ser den, eller elsker det samme, jeg gør.

Og jeg gør det jo selv. Jeg anmelder andres værker, læser, elsker eller hader. Der er ofte bøger, jeg ikke bryder mig om, og derfor lægger hen i min ‘gæstestak’, som er en bunke bøger, mine gæster kan kigge i og tage fra, når de kommer på besøg. (Jeg har planer om et bogskab, der skal stå ude ved vejen. Jeg skal bare lige finde en tømrer.)

Den kritik, jeg har fået på “Lysets datter” bruger jeg konstruktivt, mens jeg redigerer “Eliors sang.” Jeg kan ikke ændre på, at der er nogen, der ikke kan lide Enilia, hun er den, hun er, men der er ting, jeg kan arbejde på, såsom kapitellængde og bedre forklaringer af dimensioner, reinkarnation, hjerte til hjerte-snak og karakterer, som nogle læsere synes mangler scenetid.

Samtidig sidder jeg og skeler forlegent til stakken af bøger, som jeg mangler at anmelde. Jeg lover, det kommer snart. I hvert fald inden den vælter ned fra skrivebordet. Jeg skal være færdig med at redigere, det er førsteprioritet, og så snart det er gjort, skal jeg i gang med den næste storslåede oversættelse for Svane & Bilgrav. Åh, hvor jeg dog elsker deres bøger. De er så fyldt med sjæl og varme, altid med noget vigtigt på hjerte. Det betyder også så meget for mig, når jeg skriver.

Det er fredag, weekenden truer forude, jeg skal til yoga efterfulgt af fredagsfamiliehygge, og lørdag formiddag skal jeg mødes med den skønne venindekollegaforfatter Rikke Alrø, så vi kan planlægge oplæg og foredrag om #stærkekvinder i fantasy. Måske får jeg også sneget lidt arbejde ind. Vi får se.

God weekend derude 🙂

Glædelig jul & godt nytår

Kære alle …

… familie, venner, forfattere, redaktører, forlag, samarbejdspartnere, læsere, bogelskere og alle jer andre.

I ønskes en rigtig glædelig jul og et festligt og lykkebringende nytår.

2021 har været spændende og travl med bl.a. udgivelse af Søren Byders “Kriger” og oversættelsen af den storslåede “Utæmmet” af Glennon Doyle.

2022 kommer til at byde på masser af nyt og sjovt; to udgivelser fra mig, “Spillet” og “Eliors sang”, messer og bogtræf, nye, spændende oversættelser, sjove og kreative opgaver, en masse anmeldelser og interessante møder.

Det bliver vildt og godt og stort og travlt, og jeg glæder mig allerede. Jeg håber, at 2022 bliver alt, hvad du drømmer om.

glædeligjul #etnytårerligeomhjørnet #forfatterliv #oversætterliv #bøgerbøgerbøger #godtnytår #livetergodt #detbliverstort #spredglæden #nuskalvisnarthavegaver #feriehvemholderferie #arbejdarbejd