Kategori: Om at redigere (Side 2 af 3)

Alice Aagaard: Skrivelyst

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Forlag: Byens Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788793938939
Sprog: Dansk
Sider: 288
Udgivelsesdato: 27-11-2020
Format: Hæftet

Skrivelyst er en smuk og inspirerende skrivekalender fyldt med gode tips og råd til forfatteren.

Først og fremmest er bogen smuk og indbydende. For hver uge er der en skriveøvelse, der kan kickstarte kreativiteten, og derudover er den spækket med gode råd, anvisninger og viden til enhver skriveinteresseret sjæl. Der er gode råd til indsendelsen af manus, om kommasætning, staveregler, om at skrive i scener, hvordan man styrer forfatterøkonomien og hvordan det egentligt foregår med bibliotekspenge. Kort sagt indeholder den lille bog næsten alt, der er værd at vide om at være forfatter.

Bogen er udformet som en evighedskalender, som man kan bruge til at holde styr på sit værk, sætte skrivemål, nedfælde idéer og holde styr på alt det, man læser, når man ikke skriver.

Alt i alt er Aagaards Skrivelyst en lille guldgrube til forfattere, både de spirende og dem, der er gamle i gårde. Den er et opslagsværk, en kalender og en inspirationskilde, alt sammen i taskeformat, så du aldrig er foruden. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger.

Om bogbørnebørn; det skønne ved mit arbejde

Noget af det allerbedste ved mit job er, når jeg ser mine klienter lykkes med deres drømme.

Karakteren af disse drømme er lige så forskellige som mine klienter; nogle drømmer om at lave en Rowling med verdensomspændende succes og ugudelig rigdom, andre vil bare gerne kunne leve af at skrive og andre igen vil bare gerne kunne holde deres manuskript i hånden i form af en rigtig bog, fordi de har lagt blod, sved og tårer i projektet, og det er deres hjertebarn. Hvad end niveauet er, betyder det meget for mig, når får mailen eller opkaldet: Så lykkedes det …

Sidste skud på stammen er Anne-Kirsten Brønserud, der er udkommet med sin pragtfulde roman om opvækst i 60-70’ernes Danmark. Med sikker pen og skøn stil fortæller hun om flere generationers liv i denne periode med glimt fra både barndom, ungdom og voksenliv i de hårde tider og de gode. Det er en hjertevarm og realistisk fortælling med fokus på menneskets inderste verden og den erfaring, man får med sig igennem livet. Brønserud kom til mig med et stort ønske om at få sin bog udgivet. Den er et rigtigt hjertebarn, som hun har brugt masser af tid og kræfter på, og det kan mærkes i bogens sjæl. 

Det er meget forskelligt, hvilken form for hjælp, der er brug for. Nogle forfattere tikker ind med et manus, der er så godt som færdigt, men blot kræver en smule polering eller udeladelse af nogle fyldord, der tynger teksten. Andre er måske kun på idéplan eller helt rå og skal have hjælp til at bygge det hele op. Det er tit sådan, at det fra forfatterens side er svært at se, hvad der er skidt og kanel, når man sidder med sit eget manuskript. Man stirrer sig blind på det, fordi man er så langt inde i personerne og historien, og når man har det hele i hovedet, bliver det svært at skelne det på skrift. Og hvad er det lige, der giver den berømte x-faktor, som gør, at manuskriptet kan komme ud over rampen? Er det sproget, der halter? Strukturen eller gabende plothuller? Mangler karaktererne liv, eller er der passager, der bliver for lange og kedelige?

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at et af mine bogbørnebørn er kommet ud som “rigtig bog.” Hver eneste tekst, som jeg arbejder med, kommer under huden på mig og bliver en del af mig, som jeg ikke helt kan slippe igen. Historierne lever videre i mig, og det betyder meget for mig, at de får det liv, som de fortjener. Jeg kalder de manuskripter, jeg har arbejdet med, for mine bogbørnebørn, for det er jo forfatteren, der er forælder. Som bogbedstemor har jeg glæden og kærligheden, men intet af ansvaret. Det er skønt. Jeg er så stolt, når jeg sidder med den færdige bog i hånden; duften af nyt tryk og den fine, endnu ikke kaffeplettede forside. Det giver mit arbejde den ekstra lille sløjfe af glasur og sukkerpynt, som er helt uundværlig.

Tillykke til Anne-Kirsten og alle de andre som lykkes med deres drømme. Giv aldrig op 🙂

 

Tre myter om at skrive

I dag vil jeg fortælle om tre myter, som alle forfatterspirer skal have aflivet i deres hoveder, for at de kan nå deres mål.

Den første ting, du skal gøre, er at tænke på den rigtige måde, hvis du gerne vil opnå succes med din skrivning. Som det siges, så er du din egen største fjende.

Med mange års erfaring med forfattere og deres skriverier har jeg mødt næsten alle slags mennesker i branchen, og det er klart, at de mest succesfulde er dem, der tænker deres skrivning på den rigtige måde, dem, som har den rette tro på det.

Det er på tide at aflive nogle myter!

Myte nr. 1: At skrive handler om at vente på himmelsk inspiration

Jeg har aldrig hørt om forfattere, der venter på de rette omstændigheder eller himmelsk inspiration, før de skriver. Eller rettere, jeg har hørt om dem, men det er ikke dem, hvis bøger fylder på boghandlerens hylder. Det er en myte, et arkaisk billede af den lidende forfatter, der sidder på sit usle hummer og venter på den gyldne muse. At skrive er et arbejde. Som Hemingway beskrev det: At skrive er nemt. Du sætter dig bare ned ved skrivemaskinen og bløder. (There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed.) Sandheden er, at det kræver tid, fokus og hårdt arbejde at skrive en bog. Du skal være fuldt ud dedikeret, og du skal brænde for det, ellers når du aldrig i mål. Sæt tid af til at skrive, overhold de timer, du aftaler med dig selv, og brug dem flittigt. Skriv. Bare skriv. Hvis musen kommer, så er det fint, men du har ikke tid til bare at sidde og vente.

Myte nr. 2: Alt, hvad der flyder fra mine fingre, er det rene guld.

Nej. Sådan er det altså bare ikke. Der er mange, måske især de helt nye forfatterspirer, som er skrækslagne for at rette i det, de skriver, fordi de tror, at det første, der er kommet, er det rene guld. Det er lidt som en ærefrygt for det skrevne ord, som om det går i stykker, hvis man rører ved det. Det er virkelig ikke sandt. Jeg kender ingen forfattere, der bare kan skrive og aldrig redigere. Alle tekster kræver redigering. Intet er færdigt i første udkast. Det gør ondt at slette, ændre og udelade, men det er nødvendigt. Og når man ser teksten efter endt redigering, er det tydeligt, hvor meget det gør for en tekst, hvor meget skarpere den fremstår, hvor meget tydeligere budskab og karakterer træder frem. Igen er det hårdt arbejde, men det er virkelig det værd.

Myte nr. 3: Nogle genrer er bedre end andre

Jeg har mødt forfatterspirer, som næsten har øvet vold mod sig selv for at skrive noget ”fint” i stedet for det, de egentligt brænder for. Det kommer af en myte om, at der er litterære genrer, som er finere end andre, og at man er en mere ”rigtigt” forfatter, hvis man skriver bestemte genrer. Nej. Det er ikke sandt. Talent er talent. Hårdt arbejde er hårdt arbejde. Indenfor alle litterære genrer vil du finde gode og dårlige forfattere. Der er ingen forskel. Og slet ikke når vi ser os om her i år 2020. Man finder prisvindere og bestsellere indenfor alle genrer, og der er ingen skam i at skrive det, man har lyst til, så længe man bare skriver godt. Og det er jo humlen i det hele. At skrive godt.

Hvorfor er det noget skidt at tro på de tre myter?

Fordi de tre myter vil forhindre dig i at nå i mål med din skrivning. Det påvirker din selvtillid, du søger ikke hjælp og rådgivning, og du arbejder ikke med det, du brænder for. Når du lader de tre myter stå i vejen for virkelig at arbejde med din skrivning, så kommer du aldrig i mål.

Jeg har arbejdet som redaktør i flere år nu, og jeg har set forfatterspirer smide de forstenede tankemønstre og virkelig træde frem i deres arbejde. Det er ikke svært, men det kræver, at man er villig til at se på sin skrivning som arbejde, som et fag, der skal opøves og trænes. Og det kræver, at man er villig til at modtage kritik og bruge det konstruktivt.

At være forfatter kræver ikke, at man er født som litterært geni, det kræver øvelse og hårdt arbejde. Smid alle idéer om muser og flydende guld væk og gør det stykke arbejde, det kræver.

God skrivelyst!

Når de vender tilbage…

Noget, som jeg nyder meget ved mit arbejde som redaktør, er, når forfattere, som jeg har arbejdet med før, kommer igen. Jeg har netop færdiggjort en vurdering af en ny roman fra en forfatter, hvis noveller jeg tidligere har haft forbi mit skrivebord. De noveller blev udgivet på Trykværket, og forfatteren var så sød at sende mig et eksemplar.

Jeg føler mig altid som en del af det, som jeg har arbejdet med. Det er en lille del af mig, som er nået ud i verden, selvom både den kreative idé og det hårde slid er forfatterens ejendom. Det tiltrods er det noget specielt at sidde med bogen i hånden, når den er udkommet. Det er en god følelse, noget velkendt og hyggeligt, en følelse af at have været med til noget, der sætter et aftryk i verden.

Det er også skønt at følge den udvikling, der sker hos en forfatter, som bliver ved med at arbejde med sin kunst, udvikle og forfine den, vende det hele rundt og starte forfra igen. Jeg elsker det aspekt af mit arbejde, og det er derfor altid en glæde at se et velkendt navn i indbakken.

Tillykke til Peter Qvist med udgivelsen af “På næstsidste vers.” Jeg glæder mig til at se mere fra din hånd.

Tilbud på redigering

I anledning af efterår, kulde, mørke og Halloween tilbyder jeg 10 siders redigering for kun 249,- kr. Det kan være start, slut eller midte på en roman, en kort novelle, et superlangt digt eller lige det, du går og roder med.

Skriv til mig på louise@skrivforlivet.dk

20191029_135703.jpg

 

 

Genudgivelse: 10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

Jeg udgav dette indlæg for over et år siden, men jeg tænker, det kan tåle en tur mere. Gode råd til alle, der skriver og ikke mindst redigerer.

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

 

Da jeg begyndte at skrive for mange år siden, havde jeg ikke gjort mig de store tanker om teknikker, stil, genre, læsevenlighed eller noget som helst i den retning. Min eneste ambition var at skrive den historie ned, som jeg havde skrevet i hovedet. Det var til mig selv, for mig selv, og med den eneste tanke, at det at skrive historien for derefter at kunne læse den, ville gøre historien mere virkelig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at rigtigt mange teenagere har den samme idé og aldrig overvejer at studere skriveråd.

Jeg var tolv år gammel, og jeg skrev, skrev og skrev. Jeg husker, hvordan jeg gerne stod op en time eller to, før jeg skulle, for at kunne nå at skrive før skole. Jeg skrev i timerne, i frikvartererne, om aftenene, indtil min far og mor sendte mig i seng, i weekender og ferie. Jeg skrev, som jeg aldrig siden har skrevet: uopsætteligt, brændende, fanatisk og med det ene mål for øjet, at jeg ville kunne læse “min drøm”, som jeg kaldte det.

Jeg har dem stadig, mine gamle manuskripter, gemt væk i en kasse. Det blev til fem bøger. Siderne er samlet i ryggen med rødt garn. Nogle sider er maskinskrevne (min far forærede mig en gammel, gul skrivemaskine), nogle er skrevet med kuglepen, en del af dem med grøn tusch. Og hvor jeg dog elsker dem. Det var så stort, et kæmpe stykke arbejde, og det er faktisk slet ikke så dårligt skrevet.

Men der sker en masse med alderen. Ikke nok med, at man får mere og mere erfaring med livet, så lærer man også en masse om det, man interesserer sig for. Og jeg lærte ved at læse. Læse, læse, læse. Jeg læste alle genrer, alle tidsaldre, digte, romaner, noveller, historie og sagaer.

Nu, langt på den anden side af 30, har jeg en helt anden idé om det at skrive. Jeg tænker kærligt tilbage på de elleve romaner, jeg nåede at skrive før 30, og jeg lader dem hvile sødt i skrivebordsskuffen. Måske en dag får jeg tid til at tage dem frem, og måske skrive dem om til noget, jeg ville udgive nu, men jeg tænker, det ikke er så sandsynligt, omend mit hjerte ville ønske det.

Dog er der ti skriveråd, som jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg begyndte at skrive. Eller i hvert fald da jeg blev mere seriøs med min skrivning og havde idéer om at udgive mine skriverier.

Måske er der nogle andre derude, som vil sætte pris på lidt gode skriveråd, som vil hjælpe dem på vej.

 

10 skriveråd, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig for 20 år siden

1: Dine læsere behøver ikke vide alt, hvad der sker. Det er helt okay, endda tilrådeligt at springe mellemledene over, f.eks.: Så gik hun i seng. Hun spiste aftensmad. Så gik der en uge, hvor hun … Spring nu bare mellem scener. Dine læsere kan godt regne det ud.

2: Slet mere eller mindre alle: “tænke hun”, “konkluderede han,” og lignende, der skal understrege, at din karakter tænker noget. Det er underforstået i teksten alene ved, at du skriver: Det var noget værre møg, at Tante Line havde stoppet betalingerne (tænkte han). Læserne er allerede inde i hovedet på karakteren.

3: Slet, slet, slet alle forstørrende, forstærkende ord og erstat dem med en mere præcis og poetisk formulering.

Det var meget varmt = Varmen lå som en dyne over parken. 

Han var meget glad for at se hende = Han greb om hende og holdt hende så tæt, han kunne.

4: Kill your darlings. Du er nødt til det. Det er bare ikke alt, der dur, lige meget hvor meget du elsker det. Det er ikke alt, der flyder fra dine fingre, som er guld. Desværre.

5: Det er ikke guddommelig inspiration, der tilfalder dig i kildevæld med regnbuer, enhjørninge og englesang. I hvert fald ikke hele tiden. Skriv, skriv meget, skriv for at øve dig og blive bedre. Igen og igen og igen.

6: Din mor, din søster, din kæreste eller eks’en er ikke ærlige kritikere, hvorend de gerne vil være det. Sørg for at få en objektiv og fagligt velfunderet kritik af dit arbejde, før du planlægger din verdensomspændende booktour og bestiller en Ferrari på afbetaling.

7: Jeg tør ikke sige INGEN i fed skrift, men jeg tvivler på, at der overhovedet er en eneste forfatter, der nogensinde har skrevet en bog uden at skrive den om, og om, og om …

8: Lad dig inspirere, men kopier ikke andre. Tolkien og Rowling har skrevet og opfundet fantastiske universer, men vi har ikke brug for at læse om en Tobbit, der drager ud og finder Løvendal med elverfolk. Eller for den sags skyld om endnu en troldmandsskole og Gary Hotter. Den verden hedder fanfiction og er ikke et spørgsmål om udgivelse, men om at nyde at digte videre på eksisterende værker for sjov. Og så er der også hele spørgsmålet om copyright.

9: Vær dig selv, men vær villig til at lære fra dem, der gik før dig. Find din stemme og lær at være kritisk i din redigering.

10: Tro på dig selv.

 

 

 

 

 

Skrivetips

For at gøre det lidt mere overskueligt på hjemmesiden har jeg samlet alle mine forskellige blogindlæg med skrivetips på en side.

 

Du kan finde siden her.

 

Har du spørgsmål eller noget, du kunne tænke dig, at jeg skrev om, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på louise@skrivforlivet.dk

Du kan også købe min e-bog om skriveteknik, hvis du foretrækker et samlet værk

 

Hvordan redigerer du din egen tekst?

Jeg er gået i skriverly langt fra hverdag og familie. Det betyder, at jeg fra i går til mandag er fuldstændig isoleret og kun skal beskæftige mig med at redigere og afslutte min nye roman. Det er et ganske overvældende og stort arbejde, som nok  kan tage pippet fra de fleste. Og faktisk er det omtrent tusind gange lettere at redigere andres tekster end det er at redigere sine egne.

Når du gennemlæser din egen tekst kæmper du ikke bare med klumpet sprog, plotfejl og flade karakterer, som du selv mere eller mindre er blind for, fordi de ser ganske fine ud i din fantasi, og du skal evne at se dem på afstand for at kunne se fejlene, nej, du kæmper også imod din egen selvbevidsthed, som ganske givet vil fortælle dig, at du egentligt ikke besidder talent på noget plan.

Den bedste metode for mig er den helt slaviske metode, hvor du i stedet for at kigge efter det hele på en gang, som jeg gør i mit arbejde som redaktør på andres tekster, så kigger jeg efter én ting af gangen, så historien ikke bare spiller videre i mit hoved imens. Og jeg ignorerer alle former for jantelovssnak, som afspilles i min hjerne.

  • I første gennemlæsning kigger jeg efter, om der er en rød tråd i kernehistorien: bliver den spundet og afviklet, som den skal, og er der nogle løse ender.
  • Beskriv din roman i et kort resumé på en halv side eller mindre. Lad som om, du skal forklare plottet for en anden person. Fungerer det? Giver det mening? Står det skarpt nok? Ellers skal det laves om.
  • Så kigger jeg efter, om alle scener og karakter medvirker til den røde tråds fremdrift.
  • Så er det tid til at gennemlæse på sceneplan. Fungerer alle scener, er de nødvendige, er de knivskarpe.
  • Er alle karakterer rodfæstede, gennemarbejdede og afrundede, så de fremstår som rigtige mennesker, ikke ensidige?
  • Siger teksten det, den skal sige? (Det er uhyggeligt svært at vurdere selv).
  • Er der noget, der trækker teksten ned? Tunge partier, forklaringer, der er unødvendige, scener, som jeg måske elsker, men som ikke gør noget for historien.
  • Og så selvfølgelig den kedelige del: Korrekturen. Stavekontroller er ganske fine til den grove del, omend jeg oplever, at selv de computerprogrammerede stavekontroller er begyndt at dele navneord. Så tjek det nu ordenligt igennem selv, selvom det tager lang tid.
  • Overvej nu kraftigt, om du ikke bør bruge tid og penge på at få en professionel til at arbejde det igennem, inden du sender det ud i verden. Redaktører og korrekturlæsere findes af en grund!
  • Og endelig, den mest uhyggelige og skræmmende del: Passer dit manuskript ind i bagkataloget for det forlag, du vil sende til? Ellers find et mere passende et.

Så det er alt det ovenstående, jeg hygger med i mit flyverskjul denne weekend. Næste gang, jeg tager en pause, skal jeg en tur ned til havet og gå lidt, trække vejret, lytte til bølgerne og afspille min historie i hovedet for at se, om den har bid nok på afstand. Jeg elsker den, selvfølgelig gør jeg det, men betyder det, at den absolut skal ud i verden?

God weekend derude!

pexels-photo-448835

 

 

 

Sådan skriver du en bog – de 7 trin på vejen

Jeg har før skrevet om, at det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder. Selv benytter jeg mig ikke af modeller og strukturer andet end håndskrevne noter og lister, der sandsynligvis ender helt anderledes end planlagt, men jeg har lært om mange forskellige metoder, og jeg ved, at der er rigtigt mange, der bruger strukturer og modeller til at holde overblik over processen. Og det er en god idé, især hvis der er perioder, hvor man ikke får skrevet så meget og derfor kommer ud af stoffet.

Overordnet set er der dog altid en proces, en struktur, man følger mere eller mindre bevidst, og der er nogle trin på vejen, som gør, at det hele bliver lidt nemmere og mere klart, og ikke mindst hurtigere, så du kan undgå skriveblokeringer og manglende gejst, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.

Jeg har inddelt processen i 7 trin, der skaber en naturlig rytme og et godt overblik.

  • Før du går i gang med at skrive

Nogle helt basale trin i planlægningsprocessen er at skabe et nyt dokument, sætte det op i det rigtige format, skrive titel (eller arbejdstitel) på, lave en mappe på computeren og notere alt det, du kan, for at have den visuelle struktur, som kan skabe grobund for resten af arbejdet. Når rammerne er skabt, glider arbejdet ofte lettere. Du kan, hvis du kan lide at arbejde med det, lave en automatisk indholdsfortegnelse, der opsamler kapitler og kapitelnavne for dig, mens du skriver. Alt i alt hjælper det hele med at skabe følelsen af en bog, og det giver medvind i sejlene mere end det at kigge på det hvide, skræmmende dokument, der afventer dine ord.

  • Opdeling af din bog, plan og plot.

Denne del er der mange, der synes er kedelig, men sandheden er, at det i sidste ende kan spare dig for rigtig meget tid og store ærgrelser. Hvis du har en plan fra starten, ender du aldrig med at måtte slette store dele af dit manuskript, som pludseligt ikke fungerer, eller kæmpe med at ændre den røde tråd fra start til slut, fordi du halvvejs gennem historien ændrer mening om et plottwist eller andet.

Denne form for struktur kan virke kvælende på nogen, der, ligesom mig, ofte bare går i gang med at skrive og så ser, hvor de ender, men det kan også virke befordrende for kreativiteten at have en klar vision fra begyndelsen. Og igen så sparer du tiden, du ville have brugt på at gå det hele igennem igen.

Planen, du kan lave, er en oversigt over dine grundideer, pointerne i din bog, den basale struktur, hvad der skal være i de forskellige kapitler, undertitler. Men du kan også gøre det meget mere enkelt og starte med:

Emne: Husmors udlængsel og hemmelige drømme i 1930’erne, uforløst, undertrykt

Rød tråd: Husmoderen Karen kommer aldrig udenfor lokalområdet, men drømmer om at stikke af og sejle verden rundt, ingen ved det, en dag kommer en rejsende forbi. à Karen forlader mand og børn, ender under en palme på Påskeøerne.

Det er meget individuelt, hvor mange ideer man har til at begynde med, og hvor meget man rent faktisk kan strukturere og planlægge.

Men det er altid en god idé at begynde med en god og grundig brainstorming, hvor du skriver alt ned, der falder dig ind i forhold til din kommende bog. Åbn et dokument i mappen, skriv alt ned, hvad der falder dig ind i løbet af det næste kvarter, du må ikke slette eller redigere eller tænke over det; bare skriv ned.

Når du afslutter din brainstorming, så gå væk en rum tid, før du vender tilbage og ser på, hvad du fik skrevet ned. Herefter kan du redigere og udvælge ideerne, der dur.

Brainstorm:

Hvad skal det handle om?
Hvem er hovedperson?
Hvilken konflikt er der?
Hvad skal budskabet være?
Hvordan får jeg meningen frem?
Hvilken stemning ønsker jeg?
Hvem er antagonisten?
Hvor begynder og ender historien?
Hvilke scener ønsker jeg?

Når alt dette er på plads, kan du skabe en foreløbig struktur i bogen. Det er en god metode til at få organiseret ideerne, så du, når du skal skrive, kan klapre derudaf uden at bekymre dig om den røde tråd, for den er der styr på. Når du skaber struktur, er det en god idé at overveje følgende:

Hvad er vigtigt for læseren at vide først?

Hvordan skal den røde tråd være?

I hvilken rækkefølge skal jeg præsentere karaktererne og plottet?

Når alt dette er på plads, kommer alt det sjove.

  • Skriveprocessen

Den første gennemskrivning af din bog, skal bare være sjov og kreativ. Du skal ikke tænke på redigering eller korrektur nu. Du skal bare skrive. Glem alt om at tjekke, faktatjekke, omskrive, ændre, korrigere og alt det andet for nu. Noter på et papir ved siden af, hvis du skal have noget ud af hovedet. Ellers bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Dette er første udgave, en kladde. Pyt med det hele. Bare få den ned på papir. Så kommer alt det hårde arbejde bagefter. Brug evt. Words værktøjer til lige at markere noget, du senere skal Google, eller understreg en linje, som du skal følge op på, hvis det er meget vigtigt. Men eller bare skriv. Skriv!

  • Redigering og omskrivning

Når du når hertil, har du hele din bog færdig som første kladde. Flot! Det er virkelig godt gået. Når du har hvilet lidt ud og fejret det med en drink eller andet, så kommer næste skridt i arbejdet. Den rigtigt hårde del, faktisk.

Nu skal du nemlig redigere.

I min bog Skriv for livet – en guide til skønlitterær skriveteknik har jeg skrevet en del om det at redigere. Det handler ikke bare om at køre en gang stavekontrol (den kan nemlig ikke stave); der er en hel del mere i det.

Du skal læse det hele igennem, du skal tjekke, at plottet holder uden afvigelser, du skal tjekke, om der er en rød tråd, du skal tjekke om scenerne fungerer, om karaktererne er levende og konsekvente, om dele skal skæres væk, fordi de er kedelige, tunge eller træge, om sproget holder stilen, om nogle scener eller kapitler skal byttes rundt, om der skal skrives mere, eller mindre, på noget, om der er flow hele vejen igennem osv. Nu handler det om læseren, ikke dig. Det er læseren, der skal kunne finde vej igennem din historie uden at tabe hverken pusten eller orienteringen. Alt skal drive historien frem, intet må være i vejen eller gøre det tungt.

  • Feedback

Når du har arbejdet det hele igennem, så kan du med fordel benytte dig af en betalæser og en professionel redaktør.

Betalæsning er oftest en hobbybeskæftigelse. Andre forfattere eller ivrige læsere tilbyder at læse manuskripter igennem og komme med deres mening. Det er som regel gratis hjælp og en udmærket måde til at få at vide, hvad andre synes om ens værk. Det er dog ikke det samme som professionel hjælp.

Det er bedst at finde betalæsere, der læser indenfor den genre, du skriver i, så de har styr på, hvilken stemning/verden/karaktersæt, du arbejder med.

  • Professionel redigering

Som nævnt kort ovenover er det en god idé at sende dit manuskript til en professionel redaktør, når du har arbejdet det igennem selv. Send aldrig den første uredigerede kladde. Så sidder vi redaktører nemlig og bruger al vores tid på at rette de fejl, som du nemt selv kunne have rettet. Og det er spild af god tid. Vent derfor indtil du har rettet det igennem, fået det retur fra din betalæser og været over det igen. Så har du nemlig gjort alt det, du selv kan gøre. En professionel redaktør kan have mange, eller få, rettelser til det, du har lavet. Måske er du ikke enig, men du kan være sikker på, at du altid får solid og professionel rådgivning i forhold til at gøre din bog så god som mulig.

  •  Udgivelse

Når du får din bog retur fra redaktøren, skal du igennem den igen. Du vælger til og fra i forhold til de kommentarer, du får retur. Til slut læser du det hele igennem igen, og så er det tid til at sende det ud. Gør nu dit benarbejde, før du vælger forlag. Se, hvad de ellers udgiver, læs deres retningslinjer for indsendelse af manuskripter. Send det, som de beder om, og vent den tid, det tager, selvom det kan være ulideligt. Du kan jo altid begynde den næste bog imens!

God arbejdslyst!

 

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »