“Blå nætter” er shortlistet til Mofibo Awards

“Blå nætter” er blevet shortlistet til årets Mofibo Awards! 😀

Du kan gå ind og stemme på linket nedenfor og sende den videre til den endelige nominering.

Jeg er så glad og stolt over, at Montepienza-serien er nået så langt og at der er så mange læsere, og jeg håber, du vil være med til at sende den videre 🙂

https://awards.mofibo.com/dk/

#superlux #romance #blånætter #mofiboawards #montepienza #bøgerbægerbøger #læsdigglad

Nu er “Lysets datter” ude som lydbog!

All good things …

Længe ventet og ofte efterspurgt! Nu er “Lysets datter” endelig ude på lyd.

Jeg har lyttet de første par sider, og åh, Jesper Platz gør det altså godt.

Så skynd dig ind og smæk en god historie i ørerne. Hvis du ikke har en streamingtjeneste, kan du finde link til Nextory herinde på skrivforlivet.dk og lytte gratis i 45 dage. Eller brug bare koden ‘louise’, når du opretter dig.

Og fortæl mig endelig, hvad du synes om lydbogsudgaven. Jeg er så glad for, at den endelig er kommet.

lysetsdatter #syvstjernesagaen #superlux #danskfantasy #merefantasytilfolket #lytenbog #nextory #tålmodbærerlønnenisigselvellernoget #lydbog #lyttelæsning

Anmeldelse: ONYX BOOX Poke 3 fra eBookReader.dk

Reklame. E-bogslæseren er et anmeldereksemplar fra eBookReader.dk

Jeg har et meget stort forbrug af e- og lydbøger, og derfor har jeg længe været på jagt efter et lækkert stykke elektronik, der kunne hjælpe mig til bedre forhold i læsning og lytning end min telefon.

Onyx e-bogslæser har den eminente fordel, at den kører på android, og du kan downloade tredjeparts-apps, hvilket betyder, at du kan bruge den sammen med din foretrukne streamingtjeneste, i mit tilfælde Nextory. Du kan downloade eller streame bøger, hvorend du har dit abonnement eller dine tidligere køb, og det giver Onyx’en en ekstrem fordel set i forhold til de e-bogslæsere, der er låst til deres udbyders bogkatalog.

Onyx Boox Poke 3 er en lækker lille sag med en 6-tommer touchskærm, den er intuitiv, nem at finde rundt i, og så fungerer den upåklageligt lige meget om du læser eller lytter. Bladrefunktion er helt jævn, hvilket godt kan være en kæphest for mig, da jeg nemt lader mig irritere, hvis skærmen blinker eller er langsom.

Skærmen er lige lille nok, hvis du læser tegneserier eller pdf-filer, men e-bogslæseren har en app, Neoreader, der giver dig mulighed for at hente dine dokumenter eller bøger og indstille dem i forhold til font, linjeafstand og margen, så læseoplevelsen bliver perfekt for dig. Derudover understøtter Onyx’en PRC, RTF, Doc, Text, DJVU, PDF, Mobi, FB2, EPUB, CBR og CBZ.

Onyx’en har flere indstillinger alt efter, hvad du ønsker at lave. Du kan indstille dens performance i forhold til om du vil se YouTube-videoer, læse, søge på nettet eller se billeder. Alt i alt fungerer den perfekt til den krævende læsehest. Jeg er i hvert fald voldsomt glad for min, som er ved min side næsten hele tiden som en trofast følgesvend.

Jeg er også nødt til at slå et lille slag for de overlækre høretelefoner fra SackIt, som jeg endelig fik investeret i. De er perfekte til mange timers lytning, har NoiseCancelling-effekt, skøn lyd, efterlader ingen ømme ører eller hovedpiner, og så er de ret pæne at kigge på. Se dem her.

Se Onyx Boox Poke 3 her hos eBookReader.dk eller se deres andre lækre devices. Det er en skøn lille forretning med supergod service, og de har meget glade kunder hele tiden.

Karsten Pharao: Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte

Reklame. Lydbogen er sponsoreret af forlaget.
Forlag: Bechs Forlag – Viatone
ISBN: 9788771835403
Sprog: Dansk
Originaltitel: Lykkeligt nær ved at græde – udvalgte danske digte
Udgivelsesdato: 17-08-2020
Format: Lydbog
Filtype: zip_mp3
DRM beskyttelse: DigitalVandmaerkning
Datamængde: 161573 KB

 

Der er ikke meget nyt at sige om digtene, som her er samlet og oplæst af Karsten Pharao. De er skønne, dybe, smukke, uforglemmelige – alt er allerede sagt om digtere som Morten Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Emil Aarestrup m.m.

Det nye her er, at de er samlet og oplæst netop med sigte på den auditive oplevelse, som de er. Og det er en næsten zenagtig oplevelse at læne sig tilbage og bare lytte til Karsten Pharaos stemme, der oplæser de velkendte ord. Det giver en pause, men en beriget pause, hvor man ikke skal gøre noget aktivt for at indfange ordene, men bare lade dem flyde til sig.

Det er et glædeligt genhør, de smukke digte, og det kan varmt anbefales at tilegne sig denne lydbog og altid have den ved hånden. Det er uforlignelig digtekunst og en uforlignelig oplæsning.

 

Fra forlaget:

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer. Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog. Samlingen omfatter digte af:Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup. Udvalgt af Karsten Pharao,der er en afholdt oplæser, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og oplæsninger af klassikere i programmet Pharaos Cigarer i Radio24syv og før den tid som mangeårig oplæser og programvært på DRs litteraturredaktion og programmet Alfabet.